[--1--] Det meteoron, som har faaet nafn af Nordlys, og nu besynderlig i eet halv seculo har begynt at viise sig meere, og udbrede sig viidere end nogen tid tilforn, har ey andet kundet end opvæche manges Curiositet og begiærlighed, baade at betragte det ved alle fore¬ faldne leiligheder, som og at efterforske dets egent¬ lige oprindelse og egenskab. Eendeel efterdi det synes fast at overgaa alle hidtil bekante meteora i merch¬ værdighed, thi allerhelst i disse Nordlige lande, hvor det ofteste og tydeligst viiser sig, veed mand fast iche hvad mand meest skal admirere derudi, enten dets Klarhed og skin, eller dets deylige og leven¬ de farver, eller dets overmaade seelhed at bevæge sig, eller dets mængde over dend største part af him¬ melen, eller dets utallige skichelser og figurer, eller dets adskillige og uvisse tider at lade sig tilsyne paa, som iche lader sig determinere forud. Eendeel har det og givet Naturkyndere noch at öve sin Kraft at tenche paa, efterdi det har anseende af eet gandske paradox i naturen, baade fordi at det i forrige tider har været fast ubekandt, at det synes som Naturen i sin höye alderdom har bragt eet nyt foster tilveie, saaog at det allene skal henge i een vis part af Jordens Atmosphæra, nemlig om¬ kring Nordpolen, da dog fast alle andre meteora ere almindelige. Hvilchet iche lidet har studset de fleeste i sine tancher, at naar de allerskarpsindig¬ ste har giort sig meest möye med at give raison til dette phænomenon, har de dog til slutning oprigtig be¬ kiendt, at de iche selv har været satisfait med dend forklaring de har giort derover. Som jeg nu er föd paa de stæder, hvor Nordlyset er iidelig at see, saa holt Jeg det af begyndelsen iche stort værd at give agt paa (nam assiduitate miracula vilescunt) men som jeg efter¬ [--2--] haanden fornam hvad opmerchsomhed det havde foraarsaget paa andre stæder, gav jeg ey allene nöyere agt derpaa, men og efterhaanden erkyndigede mig om alle de meeninger derom, som hidtil er bekiendt. Men jo meere jeg confererede Nordlysets phænomena med disse meeninger, jo mindre fant jeg dem antagelige i de fleeste stycher, og fornam noch at de fleeste som har aabnet sine tancher herom, har manglet nöye observationer, det de og selv beklager. Jeg fant mig heller iche i stand selv at give nogen bedre forklaring derom, Hvorfore jeg nu i mange aar allene har taget mig for (uden at være præoccu¬ peret af nogen meening i sær) at antegne alle fore¬ faldende observationer herom, hvortil paa disse stæder er særdelis god leilighed, efterdi jeg baade boer saa langt nordlig hen imod 66 grader, og tillige ved hafsiden af Nordsöen, hvor dend meeste deel af horizonten er gandske reen, og hvor alleslags forandringer af veirliget langt bedre kand merchis end paa de stæder som ligger langt ind i landet. Men da jeg omsider iche syntes at finde meere nyt eller foranderligt i Nord¬ lysets maade at repræsentere sig paa, har jeg villet for¬ söge, hvorvidt mand heraf nogenledes sichert kunde slutte sig frem om dets egenskab, og til sidst har jeg da föyet een nye hypothesin herom, af hvilchen jeg selv aldeeles iche meere er indtagen, end saavidt dend maatte finde biefald hos rette skiönnere, men tilstaar derhos, at dersom det iche kand gaae an, paa denne maade, seer jeg ingen udveie at forklare Nordlysets oprindelse og egenskab, saaledis at det kand faae ringeste skin af probabilitet, og komme overeens med alle Nordlysets phænomenis. Lars Barhow. [--3--] Observ: Fra hvor lang tid, og paa hvad stæder Nordlyset i forrige tider har ladet sig tilsyne §. 1. Nordlyset har altid fra saa gamle tider, som mand kand have underretning om været seet af Jndbyggerne paa Grönland, Jisland, og findmarchen. Derom vidner eet gammelt skrift skreven paa Grön¬ land, dend tid landet var beboet af Norske folch, hvilket af Hr Peder Clausen Præst i Undal er indfört i hands Norriges beskrivelse, hvor der foruden Grönland, næfnes og Jisland, og dend nordeste part af Norge, hvor samme lys dend tid og var at see, og efter Beskri¬ velsen skiller iche i det allerringeste fra det som nu sees. Da, som grönland allereede var bebygged i Kong Oluf Tryggesens tid i Norge, og Nordlyset kort derefter, da dette blev skrevet, iche blev holdet for noget nyt, kand mand alletid slutte, at Det alle¬ rede for 700 aars tid siden har været paa samme stæder at see. Ligeledes vidner Hollændernis reise be¬ skrivelser af seenere tider, at paa Spitzbergen, og andre Nordlige lande, hvor de har overvintret, har Nordlyset været at see fra de förste tider disse lande har været beseylede. §. 2. J de ældre tider finder vi vel nogle meteora antegnet, som synes at kunde henföres til det samme, som hos Arist: Meteorol. lib. 1. c. 4.5. it: hos plinium Hist: Nat: lib: 2. c. 26. og i sær hos Senec: qvæst: Natur: lib. 1. c. 15. Dog er uvist om dette har været af samme slags, end¬ skiönt det vel kunde være mueligt, hvorom viidere siden. §. 3. Foruden det ordinaire Nordlys, som viises höyt paa himmelen, har Jndbyggerne ved NordCapen, og Ost-findmarchen stedse i klart væir om vinteren [--4--] seet eet blaat skin eller lys ved horizonten i N.W. som staar stille, og iche bevæger sig, og kalder de dette det rette Nordlys, men det andet, som viises höyere paa himmelen, (om hvilchet her handles) kalde de væirlys, og kand jeg iche slutte andet, end dette maa være det samme lys, som Wolf i sin Vernunft: ged: Von Wirchung der Natur § 735. taler om, at have hört af een, som havde befaret de Nordlige lande, at der ofte sees eet klart lys imod Norden, hvilchet hand og holder for oprindelsen til Nord¬ lyset, endskiönt det samme har iche tydelig noch været beskrevet for ham. §. 4. Her paa disse stæder som ligger hen imod 66 grader, vil vel Een og anden sige, at det i forrige tider iche har været saa hyppig at see, som nu om¬ stunder. Dog kand ingen mindes selv, eller sige med vished at have hört af andre, af det nogen tid har været anseet som noget gandske nyt eller usæd¬ vanligt. J det mindste veed jeg med vished, at det 1680 allerede iche her var rart, endog paa dend maade, som det nu viises. Men at det i ældgamle tider iche har været saa, er læt at slutte, efterdi De Norske folch har annotered det som noget rart i grönland, da dog de fleeste af dem var her fra Trundhiem, som ligger under ovenmældte 66. grader derfor næfnes og i dette gamle skrift om grönland at dette lys var iche at see uden i dend nordeste part af Norge, som er findmarchen. §. 5. J de sydlige provincer at Norge, som ligger under 60. grad: har det iche været kiendelig at see förend i begyndelsen af indeværende seculo, siden er det efterhaanden seet i Danmarch, Tydskland, frankrig, og Jtalien, hvilchet er unödig her at specificere, efterdi det baade intet kand behöves til mit fore¬ [--5--] havende, og disuden findes nochsom antegnet an¬ denstæds, saasom in Act: Erud:. Memoir: de l'Acad. Royal. des scienc: it: Transact: Angl: foruden i andre particu¬ laire tractater. Hvad bevægelser Nordlyset har §. 6. Nordlyset har egentlig to slags bevægelser. Dend förste er dend, hvormed dets heele massa (være sig hvad slags figur eller lager det har) efterhaanden flytter sig, og bevæges fra eet stæd paa himmelen til eet andet, hvilchen Jeg for tydeligheds skyld herefter vil kalde dets udvortes bevægelse. Dend anden be¬ vægelse er dend, hvorved dets lysende particler be¬ væges om hinanden med een utrolig snelhed inden i det rum hvor lyset viises, hvilchen bevægelse er som foraarsager baade at det synes at flamme, og brænde, og skyde straaler ved siderne, saaog at det i een hast frem¬ viiser adskillige Coleurer, i een hast forandrer dem, og i ligesaadan hast gandske mister dem, hvilchet jeg herefter vil kalde dend indvortes bevægelse. §. 7. Dend udvortes bevægelse skeer heel langsom, dog med forskiæl, at dend undertiden er langt sterchere end andre tider, saaat Nordlyset ofte synes at staae længe gandske stille paa eet stæd, da det dog efterhaanden trecher een anden stæds hen. Men undertiden trecher det for¬ tere af stæd, dog aldrig saa fort, som de nedrige skyer, naar der er storm. Jeg taler her om bevægelsen saadan som dend falder i öynene efter proportion med skyernes bevægelse, thi af opticen er ellers bekant, at de ting som ere langt borte, kand ofte have meget sterchere bevægelse, end de nærmere, som dog synes at bevæges langt hastigere. §. Denne udvortes bevægelse skeer bestandig tvert¬ imod det væir som enten allerede blæser i dend [--6--] nedrige luft, eller strax derpaa vil komme. Hvilchet og tilforne Christian Mejer Videnskabernes Academies Medlem til Petersburg har observeret in Comment: Acad: Petrop: 1728. p. 357 it: Wagn: in tract: de phæn: boreal: p. 33. saavelsom og Muscenbrooch og fleere. §. 9. heraf kand da læt sluttes at det uden forskæll bevæger sig mod alle plagas mundi, skiönt ofteste fra N.O. til S.W. §. 10. Dend indvortes bevægelse er af een utroelig snelhed, at mand fast iche kand fölge dend med öyen¬ synet, da dend gandske massa synes ligesom at gaae i bölger. hvilchet har givet andledning til Eendeel at holde det for brændende flammer. Men imidlertid det saaledes bevæges, spiller det med alle regnbue¬ Coleurer, og seer ud ligesom mand i een hast skulle snoe utallige prismata og polyhedera mod solen. §. 11. Jo tyndere materien hvoraf Nordlyset bestaar er samlet, jo sterchere viises dets indvortes bevægelse, men naar materien er saa hyppig samlet, at mand der igiennem neppe kand see stierner af förste stör¬ relse, da viises iche stort til bevegelsen, uden i de yderste kanter, hvor da og efter rimelighed materien er tyndere end i dend middelste part. §. 12. formedelst denne indvortes bevægelse, (hvortil vel og dend udvordes kand hielpe) kand saadane buer og striimer, hvoraf Nordlyset bestaar, undertiden være saa tynde, og materien saa adspred, at de neppe kand sees, og synes kun som een gandske tynd rög eller taage, men strax derpaa drives sammen saa tych, at stierner neppe viises der igiennem, og derpaa igien adskilles, ja gandske forgaaae, og dog komme sammen igien paa eet andet stæd strax hos, nemlig til dend side hvor de efter dend udvortes bevægelse driver hen. [--7--] Hvorledes Nordlyset representerer sig, hvilchet kand henföres til tre slags maader §. 13. Det förste slags, da Nordlyset er paa det klareste, tydeligste, og meest værd at see, staar det i een regu¬ lair bue imod Norden, dog er denne bues Centrum ingen tid lige i Nord, men gierne et par stræger mod Westen, nemlig N.N.W. Saalænge Nordlyset forbliver af dette slags, forandrer det iche gierne sin skichelse til fleere slags figurer, men bliver bestandig een halv¬ circelbue, omskiönt dend forandrer stædet, og efter¬ haanden trecher höyere paa himmelen. Dend strecher sig vel ofte tvert over gandske himmelen, dog erindrer jeg mig ingen tid at have seet dend gaa lige ned til horizonten paa begge sider, som regnbuen ellers giör, men gierne feiler derudi 4 a 5 grader. §. 14. J saadan bue sees stedse alle regnbueColeurer, og det ofte langt klarere og meere levende end i nogen regnbue, dog i forkiært orden, at i dend stæd i dend rette regnbue er dend röde Coleur altid dend överste, og siden de andre i sin orden nedad, saa er her dend röde Coleur dend nederste, derefter oranie, guul, grön, blaae, purpur, og violet, som er dend överste farve. De nederste farver viises först, og forgaar sidst, og sees altid, men de överste fattes undertiden, dend violette sees neppe eller sielden, hvortil aarsagen er vel enten, at dend farve kommer for nær over¬ eens med dend mörcheblaa farve, som ellers him¬ melen selv har ved nattetider i klart væir, at dend derfor iche vel kand skilles derifra, eller og fordi de violette straaler (som bekant er af experimenter) har dend sva¬ geste kraft til at skinne, og derfor lættest kand fordunchles, thi denne överste kant af alt Nordlys, enten det har Coleurer, eller iche er stedse dunchel, da derimod dend nederste kant som vender mod Norden har alletider det klareste lys, hvorom viidere siden. [--8--] §. 15. Denne bue er ulige bredere end regnbuen, thi een eeneste farve kand indtage större rum, og fleere grader paa himmelen, end den gandske regnbue ellers, endskiönt bredden er iche alle tider lige eens. omskiönt dend ofteste strecher sig tvert over gandske him¬ melen, sees dog og undertiden kun eet styche deraf, lige som regnbuen. Dend synes ofte at staa stille paa eet stæd, men træcher dog efterhaanden andensteds hen, gemeenlig i S. eller S.S.W. Dend har stedse een snel indvortes bevægelse, som dog iche forstyrrer Coleurene, eller deres orden, hvilchen bevægelse viises altid meest i dend underste eller Nordlige kant. §. 16. Jo længere saadan bue trecher op paa himmelen imod Zenith, jo meere taber dend sin klarhed, og Coleurene forgaar efterhaanden, först de överste, siden de nederste, og saa snart dend kommer over Zenith, sees intet meere deraf uden som een tynd rög eller hvid taage, indtil dend gandske faa grader over Zenith gand¬ ske forgaar, dog skeer saadant iche gandske ordentlig at dend aftager, thi naar Buen medens dend er norden for Zenith undertiden er bleven fast gandske usynlig, kand dend dog lit længere op mod Zenith be¬ gynde at komme igien, dog med mindre lys og Coleurer. Enten det kommer deraf, at materien som kand adspræ¬ dis een tid, drives atter sammen igien, eller dend kand ligesom synkes længere ned i Atmosphæra, og derved bringes af sit lys, kand just iche siges, men at det er meestendeel de samme og iche nye particler som componerer de fölgende buer, kand no¬ genledes sees, naar mand bliver bestandig ved at observere det, og medens denne bue saaledes trecher op mod Zenith, og forgaar efterhaanden, kand een anden af samme slags komme i stæden for de forrige. [--9--] §. 17. Naar Nordlyset paa denne slags maade som oven mældt er skal viise sig, da udfordres fornödentlig fölgende ting. 1) at himmelen maa være gandske klar, tillige med kolt væir, som da og gierne bliver bestandig 2) da maa buen staa imeller 30 og 45 grader fra hori¬ zonten i nord, thi saasnart dend er enten nedrigere eller höyere, er Coleurene iche saa gandske tydelig eller regulair at see, 3) maa materien hvoraf Nord¬ lyset bestaar iche være for tynd eller adspred, iche heller for tych tilsammen, thi da viiser det slet ingen Coleurer. 4) maa dets udvortes bevægelse være fra nord til syd. fordi nu at alt dette iche altid treffer tilsammen paa een tid, saa er og Nordlyset kun sielden at see paa denne slags maade, saaat endskiönt der gaar kuns faa uger og dage forbie at der jo er Nordlys at see paa disse stæder, saa kand dog undertiden gaa 2 a 3 aar forbi, inden mand kand treffe til at see det paa saa regulair maade. §. 18. Det andet slags Nordlys præsenterer sig iche just i bueviis, men kun stycheviis hist og her paa himmelen. Det har vel gandske klart skin undertiden, men som dets lysende particler er tynde og vidt adspredde, er det kun eet svagt lys det kaster fra sig, og Coleurene neppe kiendelige. Det seer egentlig ud, som naar solen er bedækt for os med skyer, og dend dog skinner ned een andenstæds imellem tvende skyer i regnagtig væir, da mand gemeenlig siger Solen træcher vand, aller heldst kand det lignes herved, naar det er gandske hvidt, og uden Coleurer, som ofte skeer. §. 19. Dette skiller da kuns fra det forrige i henseende til materiens tyndhed, det har ligesaa sterch indvortes bevægelse som det forrige. om dets udvortes bevæ¬ gelse kand man iche sige stort, thi saasnart det be¬ væges af stædet, forsvinder det gandske med eet, [--10--] efterdi de vidt adspredde particler dissiperes da meere, hvilchet og er vel aarsagen hvorfor det sees kuns stycheviis, thi omskiönt dets lager er saa¬ ledes, at det kunde formere een bue, saa er dog saa¬ dan bue, der bestaar af saa svagt og adspred lys læt interrumperet ved luftens mindste bevægelse. Ja undertiden synes dend gandske Nordlige hemispærium at være opfylt med saadane vidt adspredde og dog lysende particler fra Zenith af lige til 10 a 12 grader over hori¬ zonten i Nord, saa at der intet vis lager eller skillerum er at see derudi, dog uagtet dets sterche bevægelse synes dog formedelst lysets refraction ligesom alle particlerne var ordentlig lagt i bueviis, hvis centrum er Norden. §. 20. Det tredie slags Nordlys repræsenterer sig i alle slags figurer, og skichelser, og sees allevegne paa him¬ melen, undtagen i dend sydre part, hvor intet Nord¬ lys nogentid viises, (hvorom viidere siden) det har ingen regnbueColeurer, undtagen ved een hændelse i de yderste kanter, som siden skal beskrives, men har kun eet klart hvidt skin, og synes ligesom at flamme og brænde formedelst dets indvortes bevægelse. §. 21. Dette slags Nordlys er det almindeligste, og som allerofteste viiser sig, og er egentlig det samme, som paa de fleeste andre stæder er observeret og beskreven. Dets figurer, som er nu i verticale nu i horizontale buer, striimer, Columner, straaler, og hvirvler er saa utallig, at det er umuelig at beskrive, og er og gand¬ ske unödigt, uden i henseende til hvad slags foran¬ dring det kand være underkast efter hvad lager det har, og paa hvad stæd paa himmelen det staar, som herefter skal tages i agt. Men paa de stæder hvor Nordlyset er rart og sielden at see, kand jeg iche undres over at Eendel har umaget sig med at beskrive nöye dets skichelse, og adskillige figurer, men her blev det eet forgiæves arbeide, og helst efterdi mand intet [--11--] kand indføre eller probere af dend adskillige skabning det har uden at det er een materie som drives omkring ved luftens bevægelse, og derved formeres i adskillige vilkorlige figurer, som i sig selv ellers intet vi¬ dere har at sige. §. 22. Naar buerne af dette slags Nordlys ligger horizontal, og vender mod Norden, kand det og under¬ tiden have nogle af regnbueColeurerne, helst dend röde, dog iche uden i dend nederste kant mod Norden, men staar buern vertical, at de nogenledes (om iche gandske accurat) er parallel med meridianen, har de ingen Coleurer, dog dersom de endnu me¬ dens de er norden for Zenith skyder straaler eller bugter fra sig ut: fig: 3: lit: a. at de bliver perpendi¬ cular paa meridianen, og vender mod Norden, er Co¬ leurene strax derudi færdig at viise sig. §. 23. Endskiönt Jeg nu for tydeligheds skyld, at Jeg desbedre ved hver omstændighed kand explicere mig har henfört Nordlyset til tre slags, saa maa dog ingen tenche at jeg holder det for diverse sorter, thi Enhver kand læt see og slutte at det i sig selv er eet og det samme, og skilsmissen bestaar blot allene udi hvad situation og lager det har paa himmelen, og hvor hyppig eller tynd materien er samlet, derfore kand Nordlyset een aften viises allene paa een maade, undertiden paa tvende, ja ofte paa alle tre slags maader. Ja det eene slags Nordlys kand lættelig forandres til det andet, efterdi materien er stændig i bevægelse thi dersom det förste slags adspredes, og bliver tyndere bliver det strax til det andet slags, dersom det driver sammen og materien bliver hyppig, bliver det til det tredie slags, Ja een og samme bue kand undertiden paa diverse ender repræsentere tvende slags. [--12--] §. 24. Saa ulige som Nordlyset er af skichelse og figur saa ulige er det og af lys og klarhed. Naar det er paa det klareste, synes det langt at overgaa maanens skin, og giver langt större lys over alt. Men derimod er det undertiden saa dunchelt, at det er kun at ansee som een hvid taage eller rög, som iche har ringeste skin, det har enda baade udvortes, og indvortes bevægelse, ligesom andre tider, buerne kand være store og brede, materien kand være baade tynd, og hyppig tilsammen, har og sin ordinaire lager paa himmelen, saa at der feiler intet uden lys. Nu kand det ofte to à tre aftener og meere efterhinanden være saa dunchelt, saa mand skulle tenche, at dend nedrige luft kunde være opfylt med saadane damper, som iche tillod lyset at skinne igienem. Men luften kand paa samme tid være saa klar, at endog de mindste stierner, som kand sees med öyne, viises paa det aller¬ tydeligste, det kand og samme aften være dunkelt af begyndelsen, men siden blive gandske klart, eller og i begyndelsen være klart, og siden blive dunchelt, Ja undertiden kand det paa dend vestlige side af him¬ melen være dunchelt, og paa dend östlige klart, da Jeg ellers ingen anden forandring har merket i luften, uden at jeg da som ofteste har fornummet nogle skyer ved horizonten i N.W. §. 25. Alt Nordlys er iche lige höyt paa himmelen, som kand sees deraf, at det eene bedæker det andet, Ja det överste kand have een gandske diverse lager fra det underste, saaat naar det underste ligger med sine buer fra ost til Vest, kand det överste ligge fra nord til Syd, og har og begge sin diverse udvortes bevægelse, som ofte er contrair, begge deele har lys og skin, dog er stedse det överste tyndere, og materien meere adspred end i det nederste. Dog saadant er altsammen kun gandske sielden at see. [--13--] Hvad tid paa aaret Nordlyset helst viiser sig. §. 26. Der er aldeeles ingen vis tid paa aaret at Nordlyset egentlig meer viises end en anden, thi saasnart natten kuns er saa mörch, at solens lys iche betager det sit skin, lader det sig strax tilsiune, det samme har og Muscenbrooch, og andre tilforn observeret. §. 27. Dog erindrer Jeg mig ofteste at have seet det klarest, og med meest levende farver om hösten in sept: og octobr:, hvortil aarsagen kand ingen anden være end denne, at paa denne tid er natten allerede mörch noch, men der er endnu som ofteste ingen snee falden over alt, thi naar det gandske land er betæcht med snee, viises altid Nordlyset bleege¬ re, og dets Coleurer mindre levende, efterdi sneens hvidhed giver saa meget lys fra sig, at dend mörcheste nat endog synes noget lys, hvorover det eene lys maa svæche det andet, men derimod om foraaret ligger sneen meest ovel alt paa disse stæder saalæn¬ ge, af natten bliver saa lys, at Nordlyset iche meere kand sees. Af samme beskaffenhed er det og naar maanen skinner klart, synes Nordlyset at tabe me¬ get af sin klarhed, men derimod skinner langt klarere naar maanen er borte, hvilchet og er observeret i det gamle Skrift om Nordlyset i grönland. Hvad tid om natten Nordlyset viiser sig §. 28. Der er heller iche nogen vis tid om natten, at Nordlyset meere viises end een anden, naar Solen kuns er under horizonten, undertiden skinner det dend gandske nat igienem, undertiden een stund först om aftenen, og siden iche, undertiden sees det iche förend mod midnat, undertiden iche förend mod morgenen, undertiden har det klart lys og Coleurer een stund, og bliver dunchlere siden, et vice versa, ut supra §. 24. [--14--] §. 29. Dog skal mand neppe finde at Nordlyset er lige klart og hyppig dend gandske nat igiennem endskiönt det stedse er at see, men der er altid een tid om natten, da det tager af, endskiönt dend tid er uvis. Naar det strax om aftenen er klart, og viiser sig hyppig, tager det gierne af ved midnatstider, men kand dog komme ligeledes igien mod morgenen. §. 30. Naar væiret længe er bestandig og klart, og Nord¬ lyset viiser sig hver aften, har jeg som ofteste observe¬ ret, at det gierne kommer een time sildigere, end dend forrige aften. Jeg siger med flid, som ofteste, efterdi jeg giver iche dette ud for nogen bestandig regel, helst naar det lacher imod at væiret snart agter at forandre sig. §. 31. Disuden har jeg som allerofteste observeret, at naar Nordlysets materie er hyppig tilsammen, da bliver det altid tyndere, og meere adspred, naar maanen be¬ gynder at gaa fra O. til S. eller fra W. til N. nemlig paa de tider at havet har sin Ebbe, og floden begynder at komme, derimod dersom materien er tynd og adspred til¬ forn, kand Nordlyset paa ovenmældte tider gandske for¬ gaa. Tvertimod bliver materien tychere samlet, naar maanen gaar fra S. til W. eller fra N. til O. enten dend er nye eller fuld, men er der to stridige væir i luften, da væiret gierne er stille paa det stæd som ligger midt imellem, er dette ingen efterretlig regel, men naar sadan balance imeller to stridige væir er i luften, som her ofte falder ind imellem östlig og vestlig væir, da er gierne Nordlyset bestandigst og hyppigst at see. Paa hvad stæd paa himmelen Nordlyset helst viiser sig §. 32. Dets rette ordinaire lager er gierne paa dend Nordre hemisphærio, lige indtil Zenith, ved horizonten [--15--] lige i nord sees det sielden nærmere end paa 10 a 12 grader, men i N. O. samt O. og W. kand det komme horizonten nærmere, endskiönt det neppe sees lige i horizonten. §. 33. Det höyeste Jeg har seet det over Zenith paa dend sydre hemisphærio, har været 40 grader, som dog er gandske sielden, og maa da materien være meget hyppig sam¬ let, saa det fast dæcher alle mindre stierner, hvorover Det förste, og mindre det andet slags Nordlys er aldrig nogen tid at see synden for Zenith, men vel det tredie. §. 34. Jmellem 30 og 45. grader at regne ovenfor horizonten i nord, hvor væirlyset af det förste slags viises tydeligst, ut supra §. 17. der er og paa disse stæder det meeste Nordlys alle tider at see, der viiser det sig gierne först, og varer længst, af hvad slags det er, ja ofte sees Nordlys der, naar det er ingen andenstæds paa himmelen, og her har det og gierne sit störste lys og klarhed. §. 35. Naar Nordlyset er af det förste slags, at buerne staar lige mod norden, at materien er maadelig tych samlet, og derfor har sine rette regnbueColeurer, da dets udvortes bevægelse er gierne fra N. til S. ut §. 17. Jo nærmere det da kommer Zenith, jo meere taber det baade lys og Coleurer, men saasnart det kommer til Zenith, bliver det kun som een tynd rög, og viises iche anderledis end melcheveien ellers synis paa himmelen. men saasnart det er kommet nogle faa grader forbi Zenith, er det slet iche meer at see. Men jeg tviler alde¬ lis iche paa, at De som boe længere i syd, for hvilche disse buer er enda norden for deris Zenith, at de jo enda see baade lys og Coleurer i de samme buer. Men derimod, er Nordlyset af tredie slags, kand det endog over Zenith undertiden beholde sin samme klarhed, skiönt iche alle tider. §. 36. Naar Nordlyset er af tredie slags, at materien er tych tilsammen; da det enda kand undertiden have Coleurer, helst dend röde, i dend underste kant, (thi dend överste kant som ven¬ [--16--] der mod syeden er altid meest dunkel, og har ingen Coleurer) Saa kand der enda sees nogle farver, indtil det kommer til Zenith, skiönt langt mindre og utydeligere, end naar det er norden for. Men naar det er kommet over Zenith, kand enda undertiden sees farver (skiönt heel sielden) men ichun ligesom draabeviis, og uden nogenslags orden, saa at mand i een halvsecund kand see 2 a 3 Coleurer spille i samme punct. Coleurene henger da heller iche længer just ved dend under¬ ste kant, men viises her og der midt udi. §. 37. Naar tvende personer paa diverse stæder ichun paa 3 a 4 miiles distance vil observere, og antegne Nordlysets lager, stæd, lys, og Coleurer saavidt mueligt er til eet og det samme klocheslæt, skal de sielden komme overeens i det allerringeste, hvoraf læt sees at det som regnbuen repræsenteres anderledes for hvert stæd mand forandrer, saa at det derfor er eet forgiæves arbæide, at ville fra to diverse stæder söge dets paralaxin og höyde over jorden, efterdi det neppe er nogen tid det samme Nordlys som sees paa to diverse stæder af nogen betydelig distance, hvilchet saa vel Halley, som Maraldus tilforn har observeret. §. 38. Alle slags skyer, endog de överste og tyndeste bedæcher Nordlyset for os, saaat det stedse er ovenfor. Derimod, endskiönt det iche er rart her at skyerne sencher sig saa dybt ned i Atmosphæra at de bedæcher de höye bierge, saa kand mand dog aldrig merche at Nordlyset kommer saa langt ned, at de höyeste bierge kand sees der igiennem, som mand dog ofte kand see liunild, og andre meteora ignita giöre. §. 39. Det förste stæd Nordlyset viises paa himmelen om aftenen er N.O. og dend sidste det sees paa om morgenen er N.W., hvortil aarsagen er læt at slutte, fordi Solens lys först forlader dend östlige hemisphærium, og sidst oplyser dend vestlige. §. 40. Efterdi Nordlyset continuerlig har een udvortes bevægelse, og træcher eet vis stæd hen, saa kand mange gange paa een aften hænde, at der kommer nye buer og straa¬ ler paa det samme stæd, hvor de forrige har været. §. 16. [--17--] §. 41. Men endskiönt nu Nordlyset, som för er mældt, baade her, og paa andre stæder hvor det hidtil har været, stedse sees paa dend Nordre hemisphærio, saa har det dog een gandske Contrair beskaffenhed i Grönland, hvor det bestandig sees mod Syeden. Herom har jeg haft tilfor¬ ladelig efterretning af Een in mathematicis sær erfaren og in physicis meget curieux Mand Hr Andreas Bing, som i nogle aar har været Missionair i Grönland. Hands observationer herom, saavit hand kunde erindre sig var disse. At paa dend Danske Colonie kaldet Christian¬ haab, blev aldrig Nordlyset seet i Nord, men stedse i Syd, og erindret hand sig ingen tid der at have seet det höyere end 23 grad: over horizonten. Men paa Got¬ haabs Colonie, som ligger 5 grad. Sydligere, blev det seet höyere, dog altid i Syd, aldrig Norden for Zenith, men vel oppe mod Zenith, og naar det stod i een regulair bue (da det uden tvil har været saadant som det förste slag her beskrives) rörde toppen af buen ordinair ved Svanens bröst, naar dend stod i meridianen. Ved hvad slags veirlig Nordlyset helst viiser sig §. 42. Endskiönt Nordlyset meest alletider og tydeligst viiser sig i klart östlig, og Nordlig væir, saa hender det dog og ofte at det sees endog naar der er skyer paa himmelen. Ja endog naar himmelen er gandske overtægt med skyer, at Nordlyset iche kand sees, kand det dog være ovenfor skyerne, det mand ved leilighed har kundet merchet, naar skyerne undertiden har skiltes ad siden, thi ofte er om vinteren intet maa¬ nelys, og himmelen saa betæcht, at ingen stierner kand sees, og heller ingen snee paa marchen, som ellers kunde give noget lys, dog kand der være temmelig lyst om natten, allene fordi Nordlyset giver dog nogen skin igiennem skyerne. Ja undertiden erindrer jeg mig, at natten har været stum mörch, og himmelen [--18--] overtagt med saa tyche skyer, at hverchen stierner eller Nordlys har kundet skinne der igiennem, saa er det dog i eet öyeblik bleven temmelig lyst, naar skyer¬ ne paa eet gandske lidet rum i een hast er bleven adskilt, da Nordlyset har været lige derover, og skin¬ net igiennem. §. 43. Det er ligeledes gandske uvist at ville observere væiret forud, for at viide naar Nordlyset skal komme, eller observere væiret som fölger efter Nordlyset, for at viide om det foraarsager nogen slags foran¬ dring i luften, som Eendeel paa andre stæder har giort sig stor möye med, thi herudi er aldelis ingen slags vished, uden allene fölgende observationer, som jeg efter lang tids nöye anmerchning har befundet. §. 44. Nordlig og östlig klart væir, hvormed gemenlig fölger nogen kuld, maa enten have været indtil dend tid, eller og da begynde, naar Nordlyset skal lade sig see. Dog kand hænde (skiönt siælden) at naar vestlig væir, hvormed gierne fölger tych luft, klarer af for een dags tid eller to, da kand Nordlyset (skiönt gand¬ ske dunchelt) viise sig for een kort stund, da dog baa¬ de for og efter kand være sydlig og vestlig væir, hvil¬ ket dog kun sielden skeer. §. 45. Dog fölger iche absolut, at Nordlyset endelig skal viises, naar væiret er klart, thi det kand un¬ dertiden overalt være klar himmel, væiret være Nord¬ lig, östlig og koldt, og alle omstændigheder i luften være saadane, som ordinair udfordres til at det skulle viise sig, og det bliver dog borte, hvilchet dog iche ofte indtræffer, og da er gierne saadan foran¬ dring i væiret at vente, hvorom strax fölger. §. 46. förend Nordlyset kommer kand være alleslags væir uden nogen forskæl, men efter Nordlyset har viist sig kand og komme alle andre slags væir, undtagen Nordvest. hvilchen observation endnu iche har fei¬ let mig, saalænge jeg har givet agt paa Nordlyset. [--19--] Men paa det at, om nogen vilde give agt paa det samme paa andre langt fraliggende stæder, og kunde maaskee paa det stæd befinde det anderledis og derover tvile saavel paa denne observations rigtighed, saavelsom paa det beviis jeg heraf siden agter at indföre. Saa finder jeg fornödent at beskrive samme slags vind, hvordan dend paa disse stæder falder. Da kommer Nordvest hid til os over dend store Nordsöe, og förer derfore stedse enten koldt regn eller snee med sig, dend falder vel her undertiden om sommeren, men dog meest om vinteren med Continuerlig tych luft og snee saa at dend meeste og störste snee her falder, kom¬ mer med dend slags vind, dend kand ofte holde ved i 2 a 3 uger paa eengang, men dend kand dis¬ uden ofte blæse længe, ja nogle uger i havet, förend dend kommer hid under landet, som mand ei allene kand ved leilighed fornemme af skibe som midler¬ tid kommer ind af haved, men mand kand og see dend ved horizonten i N.W. at dend staar gandske tych og fuld med snee, (hvilchet de her kalder, at sneebachen staar i haved) men dend kalde östenvind som Con¬ tinuerlig staar af landet her om vinteren holder dend ofte længe tilbage, saaat dend tyche sneetaage dend förer med sig, kand ofte stige mange grader paa horizonten, men maa med hvert tilbage igien indtil dend omsider kand overvinde östenvinden og bræche ind. Alt dette har jeg derfor fundet for¬ nöden at anföre, efterdi samme slags vind er iche af samme egenskab paa differente stæder. Som for exempel; östen vind förer altid tört og klart væir med sig her paa dend nordre og vestlige kant af Norge, hvor dend blæser til os over landet og fieldene, men i de sydlige provincer af Norge, hvor dend blæser til dem over Östersöen, förer dend stedse regn med sig, hvilchet tilforn udaf [--20--] physiqven er bekant, at vinden tager egenskab med sig efter de stæder dend blæser over. ligeledes kand og een vind ved een særdelis stræchning af landet dend stöder an paa, omdrejes, og blive til eet andet slags vind, end dend er af begyndelsen. Som for ex¬ empel her i Trundhiems bugt af Norge kand ofte om vinteren blæse synden og sydvest vind med slud og regn, som dog i havet er intet uden Nordvest der stöder ind mod dend huk af landet kaldes Stadt, og siden blæser langs ved fieldene nordefter. Saa at denne min observation bör iche at gielde uden paa de stæder, hvor Nordvest blæser lige ud af havet, og förer tych luft og snee med sig. §. 47. Saalænge mand saaledes kand merche af dend tyche sneetaage ved horizonten, at der er Nordvest¬ vind i havet, seer mand forgiæves efter Nordlys, endskiönt det övrige af himmelen er gandske klar endnu, og östlig vind blæser af landet, mindre seer mand det naar Nordvesten er fremkommen, hvilchet dog gierne kunde skee, om Nordlyset var paa himmelen, efterdi Nordvest aldrig förer saadane skyer med sig som med eengang bedæcher gandske himmelen længe, som sydlig og vestlig væir kand giöre, men dend gaar stedse i böyer, som varer kuns een liden stund, da disimellem dend meeste part af himmelen kand være klar een times tiid. Men saasnart nu Nordlyset begynder at sees imellem disse Nordveste skyer, omskiönt væiret enda synes at ville Continuere, er mand gandske vis paa at væiret alt har aftaget i haved, og paa anden dag bliver klart og got, og saasnart Nord¬ lyset sees, begynder vinden strax at gaa til norden, og Nordost, (som gierne er slutningen paa een lang¬ varig Nordvest vind) da der endnu een dags tid kand drive nogle faa sneeskyer langs ved hafsiden, men [--21--] tager strax af. Saaat mand ingen tid kand vissere sige forud naar Nordlyset skal viise sig, end naar Nordvest vind længe har raset, og begyn¬ der at tage af. §. 48. heraf sees da, at een tid förend Nordvest væir vil komme, er Nordlyset iche at see. Derimod kand det viise sig imod Sydlig og Sydvest væir lige indtil væiret kommer, og bedækker det med sine skyer. Men naar saadant Sydlig og vestlig væir har blæst nogle dage, pleier det at gaae omkring til Nordvest, da og væirlyset strax er borte igien. §. 49. heraf sees da, at intet væirlig hindrer Nordlyset fra at viise sig, uden tych luft i Nord¬ vest. Ja Jeg har ofte for een dags tid seet een tych taage ved haved i Nordvest, som syntes at skulle være dend saa kaldede sneebache §. 46. eller forbud for Nordvest vind, og dog seet Nordlys om aftenen. Saa jeg derover iche siælden har begynt at tvile om denne observa¬ tions rigtighed, men der har da aldrig kommet Nordvest vind efter, men stedse bleven befun¬ den, at det kun har været een lös taage, som ofte træcher sig op af haved ved landsiden, som siden forgaar af sig selv, og intet viidere giör af sig. §. 50. omskiönt nu Nordlyset i sig selv iche forkynder noget vist tilkommende væirlig, dog kand mand nogen¬ ledes af dets udvortes bevægelse forudsige, hvorfra væiret vil blæse i de fölgende dage, eftersom det træcher stedse imod det tilkommende væir. §. 8. Men dette er iche altid saa gandske got at observere, thi er materien hyppig, og dends udvortes bevægelse noget sterch, da gaar det gandske vel an at see hvorhen det træcher, men er dets udvortes bevæ¬ [--22--] gelse sagte, og materien tynd samlet, kand mand læt bedrages, thi formedelst dend indvortes snelle bevægelse breder Nordlyset sig ud paa adskillige kanter, at det ofte synes at gaae tilbage, og inden mand kand ret merke, hvor dend heele massa træcher hen, kand dend bue mand giver agt paa reent for¬ gaa, som dis snarere skeer, naar materien er tynd, da og gierne dend indvortes bevægelse er sterchest. §. 11. §. 51. hernæst maa og fölgende fornödentlig anföres, saasom det til stor deel oplyser hvad Nordlyset egent¬ lig er. Der sees undertiden paa himmelen eet slags tynde skyer, eller rettere damper, som henger i dend överste part af Atmosphæra, og ligger over him¬ melen i adskillige lager efter hinanden, saa og i strii¬ mer, buer, hvirvler, og har i allemaader samme slags skabning og adfærd som Nordlyset, og er i sig selv og det samme. Thi jeg har iche siælden observeret det fra dagen af indtil aftenen, da de selvsamme buer og striimer har faaet Nordlysets rette skin, saasnart Solen var gaaen ned, og der var bleven mörch, de har og nogenledes, naar bevægelsen iche har været for sterch, beholt sin samme skabning, og træchet samme stæds hen som tilforne. §. 52. Disse slags damper paa himmelen kalder dend gemeene Mand her bleege (pallor) fordi dend giör luften og Solens skin bleegagtig og dunkel, hvoraf de har sine merker om tilkommende væir, og af alle de prognostiske kiendetegn som de her af ærfarenhed har samlet sig, har jeg ingen funden sichrere end dette, efterdi dend træcher bestandig imod det til¬ komende væir, saaat naar saadan bleege kom¬ mer op i öster, og gaar vest efter, fölger ufeilbarlig vestlig væir og regn, men kommer dend fra vesten, [--23--] og gaar til Ost imod landet, fölger stedse klart östlig væir. Det er ogsaa langt lættere om dagen at observere hvor disse damper trecher hen, thi da viises iche uden de parter deraf, hvor materien er hyppig samlet, og dend indvortes bevægelse er da iche synderlig kiendelig. Men saa snart de faae lys om aftenen, viises endog de tyndere parter af damperne paa alle sider, hvorudi dend stercheste indvortes bevæ¬ gelse viises. §. 11. hvorfore Det ved sin mangfoldige blabren, og udbredelse til alle sider, synes at gaae baade frem og tilbage. § 50. Men herimod har jeg altid hört De som bruger at give agt derpaa, har sagt, at Nordenblest som trecher op lige fra Nord, har intet synderlig at be¬ tyde, og fölger iche nödvendig, (skiönt det undertiden skeer) at derefter skal komme syndenvind. Hvortil jeg og nogen¬ ledes synes at skulle kunde give raison, dersom det egentlig hörde til dette mit forehavende, og ei falt for vidlöftig at udföre. §. 53. Ved denne Nordenbleeg bliver gierne Nordlyset af förste slags at see, naar kuns materien er iche for hyppig tilsammen, thi ved det at det træchis af norden¬ fra, faar buerne sin rette lager, nemlig at Deris Centrum bliver lige i Nord omtrent §. 13. §. 54. foruden at Jeg tydelig og uimodsigelig har ob¬ serveret at disse damper er det selvsamme som bliver Nordlys om aftenen, (hvilchet Muscenbrooch og tilforn har forefundet) saa har de og fölgende ting fælles med Nordlyset. 1) At de ligger i adskillige slags lager, buer, striimer, og hvirvler over himmelen. 2) At de bedæchis af alle slags skyer, men igien bedæcher al¬ drig skyerne for os, saa at de stedse er ovenfor. 3) At de stedse trecher imod de nederste skyer, eller det til¬ kommende væir. 4) At imedens de saaledes forandrer sit stæd, forandrer de og sine skichelser og figurer i adskillig maade. 5) At de kand forgaae paa eet stæd, og komme igien paa eet andet, hvor intet viistes tilforn. [--24--] §. 55. Derimod synes De iche at komme overeens derudi 1) at mand i disse damper kand iche merke til nogen indvortes bevægelse, som i Nordlyset, men herpaa er iche at undre. Thi naar Nordlyset om aftenen (som undertiden skeer) er dunkelt §. 24. saa seer mand heller ingen bevægelse derudi, og det er læt at slutte, at det svagere lys, hvoraf Nordlyset om natten har sit skin, hindres om dagen af Solens lys, at dets particler iche kand sees i sin bevægelse. Endskiönt jeg negter iche, at jeg ved vis slags væirlig, naar Solen iche har skinnet klar, har syntes kiendelig at see nogen bevægelse derudi, saavelsom ogsaa at de har skudt straaler ved siden, omskiönt iche med saadan snelhed som ellers. 2) Synes disse damper iche at komme overeens med Nordlyset derudi, at i dend stæd Nordlyset viises iche vidt over Zenith paa dend Sydre hemisphærio, saa er disse damper over alt at see, men denne ulighed falder af sig selv, naar jeg kommer siden til at demonstrere hvorfra Nordlyset har sit skin. §. 56. Men herhos er at tage i agt, at de samme damper, som saaledes kand sees om dagen forud, kand vel faae lys om aftenen, men neppelig no¬ gentid sees med Coleurer, og bliver det da gierne af det tredie slags Nordlys, som jeg har anfört. §. 20. Aarsagen kand ingen anden være end denne, at naar disse damper skal blive synlige om dagen, maa materien være hyppig tilsammen, da dend er ubeqvem at producere Coleurer, og give klart skin, dog kand der imellem disse buer være andre ovenfor, som er af tyndere materie, og derfor kand viise farver, dem mand derfor heller iche har kundet seet, saalænge dagens lys varede. §. 57. heraf er da læt at slutte, at der ofte bliver Nord¬ lys om aftenen, da slet ingen saadane damper har [--25--] været at see om dagen, og da bliver Nordlyset gierne klarest, meest flygtig, og med farver, thi naar materien er saa tynd, at dend derfor iche kunde falde i öynene om dagen, da er dend beqvemmest at refrin¬ gere lysets straaler, og give Coleurer. undertiden kand og sadane damper sees om dagen paa him¬ melen, og dog intet Nordlys komme om aftenen, enten fordi damperne midlertid kand adpredis, eller senkes saa dybt ned i luften, at lyset iche længer kand reche dem, eller lyset de skulle have paa anden maade kand hindres, hvorom viidere siden. § 58. foruden, at jeg saa ofte har observeret, at disse damper, som staar paa himmelen om dagen er ble¬ ven undertiden Nordlys om aftenen, Saa har jeg disuden iche sielden observeret Nordlyset om natten og materien efterhaanden ved een hændelse er bleven hyppigere mod dagningen, da jeg tydelig har seet de samme buer enda staae paa himmelen, og nylig för Solen har gaaet op, har de imodtaget morgen¬ rödens farve, endskiönt de har staaet paa den vestlige hemisphærio, men da er materien bleven meget tych samlet. §. 59. Jeg maa og anföre, at jeg eengang ved een hændelse har observeret fölgende. Om aftenen begynte Nordlyset at viise sig paa ordinair maade, og tog siden meere og meere til, læn¬ gere ud paa aftenen eller natten begynte det at tabe meget af sin klarhed, efterdi ma¬ terien blev alt hyppigere, og derfor ubeqvem at lade lyset skinne igiennem, om morgenen var samme materie saa hyppig, at mand fast iche meer kunde see nogen lager eller skilsmisse derudi, men himmelen var gandske jefnt overtæchet. Siden om formiddagen [--26--] vistes Solen gandske dunkel med een ring omkring. om eftermiddagen var disse damper endnu tychere, og begynte af formere ligesom folder eller visse lager igien, at de paa eendeel stæder viistes at være tychere end paa andre skiönt de endnu iche skiltes saa ad, at himmelen viistes nogenstæds klar derigiennem, og da saaes om eftermiddagen tvende bie-Sole mod Vesten. §. 60. Heraf synes da at kunde indföres, at disse slags damper, naar de ere tynde og adspredde i dend överste luft iche er mægtig at bræche Solens straaler som de sterchere, men vel det svage lys, hvoraf Nordlyset on natten har sit skin. Men dermod naar de Coaguleres tycht tilsammen, hindrer de det svagere lys at skinne igienem, men er da igien i stand at bræche Solens straaler, og derved produere saa¬ dane phænomena som bie Soler, og ring om Solen. § 61. Dend forskæl som er imellem disse damper, og de som ellers produceres i dend nedrige luft, synes iche at kunde være anden end denne, at de maa bestaae af særdelis tynde og lætte particler, som formedelst sin læthed stedse svemmer i dend överste part af Atmosphæra, og derfore maa være meere rarefactæ, og pellucidæ, end dend grove regn¬ agtige taage som holder sig i den nedrige luft. Men naar de nu ved visse omstændigheder, (maaskee ved tvende Contraire bevægelser i dend överste luft) drives tyche tilsammen, og dend nederste luft findes samme tid saa læt, at de formedelst sin tyngde kand synke sig længere ned, producerer de saadane phænomena, som ovenmældt er. Men som der vil særdeles omstændigheder til, at disse lætte damper skal drives saa tycht tilsammen, og synkes ned i dend nedrige luft, saa er det iche under at disse phæno¬ mena bliver saa sielden at see. [--27--] §. 62. Jeg finder ellers antegnet af Burman in Act: Lit: Svec: p: 568: it: Heuson tract: germ: de aur: bor:, at De undertiden ved Nordlysets bevægelse har hört een sagte suusen i luften. Jeg vil aldeeles iche negte hvad andre synes at have forefunden, men mig har det aldrig hændet, i hvor nöye jeg har givet agt derpaa, og skiönt Jeg blant mange andre har haft temmelig skarp hörelse. Men har derimod befundet, at naar mand længe stirrer derpaa, og dets blabren og bevægelse er paa det stercheste, kand mand læt imaginere sig saadan suusen at fölge med dend sterche bevægelse, helst naar mand kuns har hört Een tilforn har sagt det. Men jeg tilstaar at jeg andre tider end og om dagen ved klar himmel og gandske stille væir, har hört undertiden saa¬ dan sagte suusen i luften, hvortil jeg aldeeles ingen aarsag har fundet, thi der er ingen vind kommet efter. §. 63. Dette er da hvad jeg i lang tid har samlet og antegnet om Nordlyset, saaledes som det viiser sig her, og fundet fornöden at optegne, hvad som kand være af mindre betydenhed, har jeg med fliid forbigaaet. Jeg tilstaar vel at Eendeel kand have echapered min hukommelse, efterdi jeg iche altid har haft leilighed at tegne det strax op, men det er dog af mindre vigtighed. Jeg vil da hernæst forsöge, hvad af disse observationer, og af andre tilstrechelige grunde med nogen vished kand sluttes om Nordlyset, og dets beskaffenhed. [--28--] Nordlyset har sit stæd i vor Atmosphæra og ingenlunde der ovenfor 1) Dersom Nordlyset havde sit stæd over vor Atmosphæra, maatte det for sin höyde skyld sees over alt, saavel under linien, som i de Nordlige lande, hvilchet dog iche befindes saa¬ ledes at være. 2) Dersom Nordlyset befantes in æthere Cælesti, maa det enten opholde sig der paa een vis stæd, eller og være overalt. Er det paa eet vist stæd, maatte det ved Jordens aarlige omgang flyttes nu nærmere til, nu længere fra Jordens Klode. Er det over alt in æthere, maatte det og sees over alt paa jorden. Begge deele befindes anderledes. 3) Var Nordlyset over vor Atmosphæra, og ingen sammenheng havde med jordens Klode, maatte det bestandig have sin udvortes bevægelse fra Ost til vest, som andre him¬ melske Corpora, hvilchet dog iche haver sig saaledes obs: §. 9. 4). At Nordlysets figur, lager, og Coleurer varierer stedse for tvende observatoribus endog paa een maadelig distance, obs: §. 37. giver nochsom til¬ kiende, at det ingen tilstrechelig höyde har over jorden. 5) Dersom Nordlyset skulle have nogen stor höyde over Atmosphæram, blev dets indvortes [--29--] bevægelse af een ubegribelig snelhed, da det i eet öyeblich kand udbrede sig mange grader over himmelen, efterdi læt kand begribes at snelheden af bevægelsen maa umaadelig tiltage efter saa stor distance i proportion af andre ting, som er nærmere, og sees under samme vinkel. Men at dend snelle bevæ¬ gelse iche bliver saa forunderlig, naar dend befindes i vor Atmosphæra, skal siden viidere demonstreres. 6) At Nordlyset stedse bevæges tvert imod det væir som allerede blæser, eller strax efter vil komme i dend nederste luft obs: §. 8. giver nochsom tilkiende, at det har een be¬ standig sammenhæng med vor Atmosphæra. 7) overalt, enten Nordlyset er materia ardens, eller phosphorica, eller pellucida, maa det dog være Corpus grave, og nödvendig höre til eet Corpore mundi totali, qvod motu vertiginis gaudet, Thi hidindtil er endnu iche saadant imellem himmel og jord svævende Corpus bekant, og det er unödigt i dette fald at fingere Eet saadant. Thi Det lumen Zodiacale som af Cassino, og de Mairan er observeret, kand læt sluttes at være af anden be¬ skaffenhed. Det synes vel gandske unödigt at anføre saa mange beviiser herom, eftersom det er noget som skulle synes at falde af sig selv, og der er fast ingen observation tagen af Nordlyset, uden mand deraf kand treche enten sichert beviis eller riimelige Consequencer, at det ufeilbar har sit stæd i vor Atmosphæra, som obs: §. 12. 14. 16. 25. 29. 41. 46. etc. Men at jeg anförer nogle beviis [--30--] derpaa, skeer fordi der har dog været nogle som har tvilet derom, og Eendeel som har holt det gandske vist, at Nordlyset var oven for At¬ mosphæram, hvortil De ere bedragne ved at de efter Trigonometriam har fra to diverse stæder vildet sögt dets parallaxin og höyde, og da fundet dette maal langt höyere end ellers Atmosphæra sluttes at være, som blant andet sees af Dn: Mairans udregning derom til Paris. Men feilen bestaar derudi, at det er iche det samme Nordlys som sees fra to diverse stæder, derfor kand dend regning iche blive rigtig. Thi det er hermed det samme, som om De vilde fra to diverse stæder söge regnbuens höyde over jorden som blev falskt. obs: §. 37. Der findes og anteg¬ net i L'Hist: de l'Acad. Roy. for aar 1731. at der paa een tid blev seet eet Nordlys baade i Paris, som stod i Nordost, og i Toulose som stod i Nordvest. Men det er læt at see, at det iche har været det samme. Thi naar det i Toulose blev seet i Nordvest, burde det i Paris været seet i Vest, og iche i Nordost. ligeledes er jo ofte seet Nordlys i leiden, og iche i utrecht, i Berlin og iche i Halle, skiönt luften har været klar paa begge stæder, og distancen imellem er iche saa stor. Nordlyset har sit stæd iche i dend nederste, men stedse i dend överste part af Atmosphæra 1) Efterdi alle slags skyer, end og de överste, og lætteste stædse bedækker Nordlyset for os, maa det endelig være ovenfor alle skyer. [--31--] 2) Derimod sees aldrig skyerne igiennem Nordlyset, (som dog stiernerne stedse giör), iche heller de höyeste bierge, som dog ellers paa disse stæder ofte maatte indtræffe, om Nordlyset skulle nogen tid befindes i dend nederste luft, eftersom det iche her er rart at see skyerne, samt andre meteora saavel aqvea som ignita nedrigere end de höye bierge som her falder. obs: §. 38. 3) Efterdi Nordlyset stedse trecher imod de nedri¬ ge skyer, eller dend bevægelse, som er i dend nederste luft, obs: §. 8. Saa er ufeilbar tegn til at der maa være temmelig distance imellem men hvorledes saadan Contrair motus i luften kand være muelig, skal siden nærmere forklares. Nordlyset er ingen selvbrændende materie. 1) Efterdi Nordlyset som ofteste fremviiser alle regnbueColeurer i sin orden, er det eet ufeilbar beviis, som aldrig kand modsiges, paa at det iche er een selvbrændende materie, men har sit lys andenstæds fra, thi intet lys eller brændende flamme kand directe producere Coleurer eller bræche sine egne straaler, som nödvendig udfordres, om de farvede Solens straaler skal skilles ad. Thi alle lysets straaler propageres per lineam rectam, og saalænge de saaledes ubehindrede gaar frem, og forbliver parallel, eller lige meget divergerer, kand de adskillige slags straaler som befindes i lyset (hvoraf hver paa sin maade afficerer vort öye, at farverne derved forestilles) iche skilles ad [--32--] förend de af eet andet intermedio densiori breches hver efter sin vinkel, som af optiske experimenter er meer end bekant. Dette Eene beviis kunde alt være noch til at gotgiöre, at Nordlyset ingen brændende materie er. Saa vil jeg dog til overflöd anföre fleere, efterdi de fleeste som hidindtil har givet sine tancher tilkiende om Nordlyset ere faldne paa dend meening, at det er een selvbrændende materie. Hvortil aarsagen ingen anden er, end at De saa siælden paa de stæder har haft leilighed at observere det, og ingen tid seet det saa tydelig med sine rette Coleurer, som det paa disse Nordlige stæder er at see. Saa¬ ledes er det og gaaet Dend Berömmelige Wolf, Hvilchen efterat hand havde observeret Nordlyset 1716. udgav Hand sine tancher derom i een liden tractat, hvor Hand holder det for brændende materie og een ufuldkomen liunild. Men efterat hand siden havde faaet relation fra andre stæder, at Det og viistes med Coleurer, fant hand strax at det umuelig kunde være nogen selvbrændende materie, men derimod slutter at det Nordlys som giver skinnet er adskilt fra de Damper, hvori lysstraalerne bræchis, og farverne viises, hvilchet og umuelig anderledes kand være. Dersom hand nu ved det lys, som giver skin til de andre damper, meener det lys, som hand siger sig at have hört at sees bestandig ved horizonten i Norden, bliver vi her til slutning i vore tancher gandske Eenige, thi dette lys siger Hand selv burde være op¬ rindelsen til Nordlyset. Men skulle Hands tancher være, som Eendeel andres, at Noget af det Nordlys [--33--] vi seer er selvbrændende, og giver lys, og noget deraf er det som bræcher lysstraalerne, og giver farver, og begge dog skulle staa paa een tid paa himmelen. Da synes det samme iche at kunde have sig saaledes thi der maatte da endelig sees forskæl mellem de brændende, og reflecterende damper, naar begge paa een tid var over horizonten. Dis¬ uden er fast intet Nordlys her at see, (undtagen naar det er saa dunkelt, som beskrives obs: §. 24.) uden Det nu og da viiser nogen Coleurer, helst i kanterne og dend selvsamme bue, eller striime som nylig tilforn viistes gandske hvid, og syntes at brænde, kand strax derpaa faa Coleurer over alt, naar dend kuns udbredes, og materien bliver tyndere samt har sin rette lager, Ja paa een ende kand saadan bue viises hvid, og synes at brænde, og paa dend anden ende have farver. Saaat disse tancher derover falder af sig selv. Thi naar noget Nordlys ingen farver har, kommer det blot allene, enten deraf, at det har iche fuld¬ kommen lys, eller er materien for tych samlet eller har det iche sin rette lager, at lysstraa¬ lerne iche under sin rette vinkel kand bræches til beskuerens öye. §. 34. 2) Dersom Nordlyset er een selvbrændende ma¬ terie, hvorfor skulle den holde sig stedse paa dend Nordre hemisphærio? §. 33. Hvorfor viises dend iche saavel mod Synden som mod Norden? Hvorfor skulle tych luft i Nordvest hindre det meer at brænde, end andet væir, som og förer tych luft med sig §. 47.? Hvorfor skulle det iche stedse blive ved at brænde, naar det kom over Zenith, §. 16. 35.? Hvorfor skulle buerne, helst naar det er af förste slags §. 13. vende mod Norden? Hvorfor skulle dend [--34--] Nordeste side altid have meest lys. §. 36. Hvilchet altsammen var uraissonabelt at prætendere af eet vagant brændende Corpus, at det skulle tage i agt alle saadane regler, Da dog samme materie som stedse bevæges fra eet stæd paa himmelen til eet andet, maatte og findes, og sees overalt, og een selvbrændende materie maatte viise sig lige eens paa hvad stæd paa himmelen dend stod. 3) var Nordlyset een selvbrændende materie, saa synes iche vel mueligt, at det saalænge skulle blive staaende stille paa eet stæd, uden at for¬ andre sig i ringeste maade, som det undertiden giör §. 7. J det mindste blev det herudi gandske Contrair mod andre meteora ignita, som gierne brænder ud i een hast, naar de först ere antændte. 4) Det blev og heel vanskelig at begribe, hvor¬ ledes saadane Svovelagtige damper, som henger i dend överste og tyndeste luft, (som för er beviist) kand blive antændt, efterdi de iche i denne frie og tynde luft vel kand sammentrychis, hvilchet dog er dend eeneste raison mand kand finde til liunildens antændelse. 5) var Nordlyset een selvbrændende materie, saa kunde saadan bue der eengang var an¬ tendt, iche forgaa igien, uden dend var gandske udbrendt, men naar nu saaofte paa een kort tid, og saa hastig efter hinanden sees nye buer paa samme stæd, §. 16. Saa kunde saadant iche skee, uden nye brændende materie hver gang blev bragt, i saadan hast i same rum, og strax var færdig at antændes, hvortil vilde særdelis stor lyche, i det mindste brænder iche liunilden meer end eengang paa eet og samme stæd. [--35--] 6) Naar Nordlyset undertiden er tyndt og gandske dunkelt, at det seer ud som een rög, eller tynd hvid taage (da mand meer end tydelig kand see at det iche brænder) og det da faar lys igien, da tændis det iche fra eet stæd til andet, men bliver almählig klar over alt, og tager paa samme maade af igien, hvilchet iche kunde skee, om det bestod af svovelagtige particler som maatte antændes fra eet vis stæd, og siden brænde gandske ud, indtil det slet iche meere viistes deraf. 7) J alle brændende flammer er materien stedse Contigua, og mand kand i dens bevægelse iche skille particlerne fra hinanden, om mand er noch saa nær. Men derimod i Nordlyset enten det har lys allene, eller farver tillige kand mand tydelig see dets particler separat, at de drives og tumles om hinanden, ligesom mand skulle ströe iisstöv, eller smaat glas imod Solen, allerhelst naar Nordlyset er af Andet slags, da particlerne sees vidt adspredde §. 10. Her kunde vel endnu bringes adskillige ting til beviis herpaa, hvilchet Jeg holder ganske unö¬ digt, og er forvisset om, at De som hidtil har været af dend tanche, at det skulle være een selv¬ brændende materie, aldeeles frafalt denne meening dersom De havde leilighed at observere saa ofte Nordlysets skichelser, som mand kand paa disse stæder, thi alle dets phænomena riimer sig iche mindre end paa eet brændende Corpus. Det at Nordlyset undertiden synes at skyde straaler fra sig ved siden, bevi¬ ser intet mindre end det, thi der er intet af Nordlyset som för tager imod regnbuefarver, end just disse straaler, efterdi materien i dem er gierne tyndest, undertiden sees ofte saadane straaler at staa allene paa himmelen, og har iche sit udsprung af nogen samlet massa, Ja naar Nordlyset er af förste slags §. 13. Da synes dend gandske bue at bestaa af saadane straaler, som staar vertical tæt hos hinanden. [--36--] Nordlyset bestaar iche af nogen Phosphorisk materie, som selv har lys. Her kand moxen gielde alle de næst forhen anförte beviiser, thi ingen slags phosphorus viiser nogen tid alle regnbue farver. Hvorfor skulle saadan materie iche saavel skinne synden som norden for Zenith §. 16 it: 35. Hvorfor skulle eet slags væir meere hindre det at lyse, end eet andet. §. 47. naar dend omkringstaaende luft dog er klar? Hvorfore skulle dend slags materie allene henge ved Nordpolen, og iche sees under linien? Hvorledes skulle saadan selvlysende materie i een hast miste sit skin, og i ligesaadan hast faae dend igien? Hvorfore skulle dend altid have meest lys i dend nederste kant, som vender fra os mod Norden. §. 14. Hvilchet alt sammen ingenlunde kand passe sig paa een materie, som skulle have lyset i sig selv. Nordlyset er vandagtige Damper i luften som faar lys andenstæds fra. 1) Naar det iche er een selvbrændende eller selvlysende materie, som för er beviist, saa maa det af fornödenhed være vandagtige damper (thi fleere slags viides endnu iche af) i hvilche noget andet lys bræchis eller reflecteris. Hvorom Jngen burde tvile, som har betragtet de selvsamme damper me¬ dens de staae paa himmelen om dagen. §. 51. Af hvad viidere beskaffenhed disse damper er, er iche just nödig at determinere, og giver iche meget til sagen. Det er alt noch, vi læt kand slutte, De for det förste maa bestaa af særdeles lætte og tynde particler, siden de kand svemme i dend överste tynde luft, hvor de tyche [--37--] skyer, og grovere damper formedelst sin svær¬ hed iche kand opholde sig. Dernæst eftersom Nord¬ lyset ofteste og klarest viiser sig i dend aller¬ skarpeste kuld, da det er fast umueligt at nogen vandparticul i luften kand være ufrösen, og mand disuden veed, at dend överste luft er altid kold, skiönt veiret er mildt i dend nedrige part af luften. Saa kand mand og slutte, at disse damper maa bestaa af frösne vand¬ particler, eller tyndt iisstöv, som er beqvem materie noch til at bræche lysets straaler, og give baade lys og Coleurer fra sig. 2) Siden det paa een vis side af buen §. 14. Efter een vis proportion af dampernis tyched. §. 17. Paa eet vis stæd paa himmelen §. 17. J een vis lager §. 22. Viiser regnbueColeurer, og saasnart det bringes derudaf taber dem, saa er det ufeilbar tegn til at det er underkasted de ordinaire optiske regler, hvorefter alle Corpora densiora diaphana under een vis vin¬ kel bræcher lyset, og skiller straalene ad. 3) Efterdi disse damper undertiden kand sees, da de dog slet intet lys haver §. 24. Efterdi de paa visse stæder paa himmelen §. 16 it: §. 35. og ved tyched paa een vis stæd i luften §. 47. altid taber sit lys, saa kand ingen anden aarsage være der¬ til, end at der enten kommer noget imellem lyset og damperne, eller damperne selv brin¬ ges udaf sit lys, eller at de bringes af sit rette stæd, at lysets straaler iche længer kand bræchis under sin rette vinkel til samme beskueres öye, men viidere hen mod eet andet stæd. Ja hver om¬ stændighed af Nordlyset kand noch beviise dette, ja fast hver observation som er tagen herom, kand gotgiöre at lyset kommer andenstædsfra, hvorfor jeg heller iche længere vil opholde mig derved, men herefter see til, hvorifra mand kand faa lys dertil. [--38--] Nordlyset kand iche vel have sit skin ifra Solen 1) Efterdi Solen ved midnats tider er saa dybt under vor horizont, da dog Nordlyset mid¬ nats tider viiser sig ligesaavel som aften og morgen, §. 29. Saa synes det iche vel muelig et Solens straaler skulle kunde bræches saa langt omkring Jordens rundhed, at de skulle kunde reche disse damper som befindes i vor Atmosphæra, ja ofte iche just i dend alleröverste part deraf. Thi udaf formörchelser kand vi nochsom see, hvor lang og mörch skygge Een planet kaster fra sig til dend side som vender fra Solen, hvor fast intet lys bræchis hen i langt længere distance, end Nordlyset er fra jorden. Jeg negter iche at Jeg selv har lang tid været af de tancher, at Nordlyset maatte have sit skin fra Solen, men formedelst fölgende aar¬ sager har jeg iche kundet antage dend meening. 2) Af foregaaende observationer og beskrivelser paa disse damper, er læt at slutte, af de iche ere nogle nye slags damper, men saadan som Naturen fra förste tid stedse har bragt til veie. Nu har Solen tillige i sin samme gang stedse været til, hvorfor skulle da iche Nordlyset og stedse været seet. 3) Naar Nordlyset er af förste slags, har alle regn¬ bueColeurer, og buen har sit Centrum mod Norden, da kunde det enda gaa an, at Det per refractionem kunde havde sit lys af Solen ved midnatstider, da Solen er lige i Nord, men skulle det og andre tider om natten have sit lys fra Solen, da maatte buerne forandre sig, og om aftenen staa mod Vesten, og om morgenen mod östen, i fald regnbuefarverne [--39--] skulle viises per refractionem, skulle det derimod skee per reflexionem maatte buerne staa tvertimod nemlig om midnat mod Synden, om aftenen mod östen, og om morgenen mod Vesten, hvilchet langt fra iche befindes saa, thi de har dend gandske nat samme lager. 4) Det förste Nordlyset viises om aftenen er i Nord¬ ost. §. 39. men bliver dog dend gandske nat ligesaa¬ vel der som andre stæder at see paa himmelen, skiönt Solen iidelig forandrer sit stæd. Naar nu saadant Nordlys, som sees mod Nordost om aftenen, er af förste eller andet slags, nemlig saa tyndt, at de mindste stierner kand sees derigiennem, ligesaavel som der intet var imellem stiernerne og os, Saa kand dette slags Nordlys umuelig viise Coleurer per reflexionem, naar materien er saa tynd, og intet mörch bagen for, thi det er bekant, at mand iche kand see farver i regnbuen, uden der staar mörche skyer bagenfor, mand kand iche see Coleurer i eet springvand mod Solen, uden mand henger eet sort klæde eller andet bagen for, som kand hindre lysets straaler at gaa viidere fort, men maa bræchis tilbage. Det maa da fornödentlig skee per refractionem om der skal viises Coleurer i saa tynd materie, der staar i saa frie luft, og da maatte jo Solens straa¬ ler bræches först rundt om gandske Jordens Klode, og tilbage igien til os paa dend anden side, om dends straaler per refractionen skulle viise Coleurer i noget diaphano, som om aftenen staar for os mod östen, da Solen er nylig nedgaaen i Vest, hvilchet blev noch gandske umueligt. 5) Skulle Nordlyset have sit skin af Solen, saa maatte det ligesaavel og ofte sees under linien og i de sydlige lande, som her omkring Nordpolen. [--40--] Jeg veed vel at her vil strax indkastes mig, et Solen er aldrig saa dybt eller nogen tid perpendicular under horizonten for os, som boe i de Nordlige lande, som dend er for dem som boe under linien, hvorfor dends straaler kand lættere bringes til os, end til dem, da vi og derfor som ofteste har lysere nætter end de. Men det kand altsammen iche hielpe, thi saa maatte dog Nord¬ lyset viise sig aften og morgen, naar Solen er er saa pas dybt under horizonten for dem, som dend kand være for os undertiden, naar Nord¬ lyset lader sig see. Og da maatte Nordlyset i franchrig, og Jtalien, og de lande, som ligge saameget nærmere linien end vi, efterhaanden tage af mod midnats tider, jo dybere Solen kom under deres horizont, hvilchet dog heller iche er befunden saaledes. Nordlyset har iche sit skin af Maanen 1) Nordlyset viises ligesaa hyppig og klart i Nye Maaned, (da Maanen iche har ringeste lys paa denne side mod jorden) som naar Maanen er fuld. §. 25. 2) Klar Maaneskin fordunchler heller Nordlyset end det befordrer dets klarhed. 3) Efterdi Nordlyset har sit stæd meest paa dend Norden hemispærio, og kun i adskillige visse situ¬ ationer giver lys og Coleurer, da dog Maanens situation paa himmelen er adskillig, hvorefter Nord¬ lyset iche i ringeste maader retter sig. 4) Som Maanen har skinnet alletider, og alle¬ vegne, saa burde og Nordlyset været seet alle¬ stæds, og alle tider. [--41--] Nordlyset har iche sit skin fra stiernene 1) Nordlyset maatte da ligesaavel have lys paa dend Sydre som paa dend Norden hemisphærio, efter¬ som der er klare stierner noch allevegne. 2) Dersom Nordlyset skulle have sit skin af stier¬ nerne, kunde det iche gaa an, at det undertiden skulle være gandske dunchelt, naar luften kuns er lige klar §. 24. thi enten disse damper kom höyere at staa, eller dybere, eller hvordan de vendte sig, kunde de dog iche undgaa stier¬ nernes lys, som baade staa saa höyt, og er overalt. 3) Her gielder og alt det forrige, at Nordlyset maatte da viises allevegne og alle tider, fleere argumenter kunde noch bringes til veie, men holdes unödigt. Over alt efterdi Nordlyset fra saa lang tid som mand kand have underretning om, obs. §. 1 har været af see paa eet vis stæd paa jorden nemlig nær ved Nordpolen, og dog iche været seet anden stæds, kand det umuelig have sit skin fra noget himmelske Corper, thi i saa fald kand de Nordlige stæder intet have forud for andre. Nordlyset har sit skin fra Norden, og unden fra Jorden. 1) Eftersom för er beviist, at vi umuelig kand faa skin til Nordlyset fra noget himmelske Corper maa det da nödvendig söges paa jorden. 2) Siden Nordlyset bestandig sees mod Norden, bliver rarere i de Sydlige lande, og sees slet iche under linen, da er det vist tegn til at det maa have sit rette sæde og udsprung i Norden [--42--] og at Jordens rundhed alleene maa være, som kommer i skygge for lyset, at det iche kand propagere sine straaler længere mod Synden, thi som saadane damper der bliver til Nordlys om aftenen findes allevegne §. 51. saa maa lyset hvoraf de faar sit skin komme fra eet vis stæd nedre paa jorden, ellers maatte de alle¬ vegne oplysis. 3) Siden det fra saa gammel tid har været stedse langt imod Norden, og derifra siden efterhaanden udbredet sig §. 5. og Jndbyggerne ved NordCapen seer bestandig eet lys ved horizonten, som staar stille, og er adskilt fra det som sees höyere paa himmelen §. 3. kand det samme med billighed holdes for at være det lys paa Jorden, som siden oplyser disse damper paa himmelen, og ingenlunde negtes at jo det gandske Nordlys maa have sin oprindelse nordenfra. 4) Siden Nordlysets buer, naar det er af förste slags og har alle regnbueColeurer ordentlig, har stedse sit Centrum i Norden, og dend röde farve, hvis straaler bræchis mindst, er just dend nederste i ordenen, da maa lyset endelig komme nedenfra, thi kom lyset ovenfra, maatte de violette straaler være nederst, og de röde de överste, siden lyset og farverne maa endelig igiennem disse slags tynde damper bringes til os per refractionem, som för er bevist, hvor¬ over det lys, som oplyser disse damper maa endelig være i Nord, og nedre ved jorden, om alle optiske regler fremdeles skal staae ved magt. 5) At tych luft i Nordvest kand paa disse stæder hindre Nordlyset, og det derimod sees, saasnart luften bliver reen paa dend kant §. 46. viiser ufeil¬ bar at lyset komer derifra. 6) Skulle nogen være paastaaende, at Nordlyset endelig maa være damper, som selv har lys og skin, enten magnetiske, som Halley vil have dem, eller [--43--] sulphuriske, som andre meener, og just derfor holder sig alleneste i nærværelsen af Nordpolen fordi de træchis op derifra, da kunde saadan meening blive ved sit værd, dersom disse dam¬ per bestandig kom fra norden trechendis, og beholt sit samme lys ligesaavel synden for, som norden for Zenith. Men ærfarenhed viiser at de kommer fra alle plagis mundi, ja endog fra Synden selv, og trecher til Nord. §. 9. men har dog iche lys eller Coleurer uden de kommer i sit rette stæd norden for Zenith, og at de samme damper skulle tabe sin egenskab i at lyse, naar de svævede for vidt ud fra polen, og faae dend strax igien naar de kommer tilbage fra Synden, kand ingen slags riimelighed findes udi. Men derimod naar mand supponerer eet lys under Nordpolen, (om mand ellers kand finde det) saa falder læt at begribe hvorledes alle disse damper kand faae baade lys og farver, naar de bringes imellem os, og samme lys. Hidtil haaber jeg at have gaaet nogenledes sichert frem, og fast intet antaget uden det som kand have god grund enten i bekandte og antagne physiske, eller i umodsigelige optiske og mathematiske regler. Men paa denne maade kand det just iche gaa om længere. Hvorfor Jeg hernæst har kun een hypothesin at fremsette som jeg agter ingen at paatrænge, men vil kun forsöge hvorvidt dend kand giöres probable, og vil gierne frafalde mine tancher, saasnart jeg kand overbeviises anderledes, og underrettes bedre herom. [--44--] Men eftersom Jeg nu er gaaen saavidt med mine tancher, at Jeg er bleven nödsaget at söge efter lys i de mörche, og ubekante lande under Nordpolen, Saa kunde Jeg vel for at vende mig ud, fingere saamange og store brændende og ildsprudende bierge under Polen, at jeg kunde skaffe Nordlyset mere skin, end behov giordes, og mand kunde ligesaa lit igiendrive mig, som jeg kunde beviise hvad jeg sagde, thi ingen af os har været der, og saadan maade er iche just saa rar iblant Eendeel Scribentere, at de selv fingerer de ting, hvormed de beviiser sine Satzer. Som for exempel, naar Een vis Scribent for kort tid siden har vildet explicere havets Ebbe og flod, og iche vilde nöyes med Cartesii eller Neutons meening herom, fingerer hand saamange hafsvelg hist og her ved landsiden, som visse tider træcher vandet til sig, og atter skyder det fra sig, (skiönt dette paafund er iche just nyt) Daa dog saadane hafsvelg iche eengang er til in rerum natura, langt mindre i saadan mengde at de skulle være tilstrechelige hertil. J det mindste er det störste saa kaldede hafsvelg, nemlig Mal¬ strömen her i Nordsöen, (hvoraf giöres dog saa stort væsen i de fremmede beskrivelser, og afmales saa græsselig paa eendeel landkarter) iche af den be¬ skaffenhed, men tvertimod foraarsages det alleene af havets Ebbe og flod. og stort bedre gaar det iche Eendeel andre, som endelig imod ald naturens orden, og mechaniske regler vil lede alle vandkilder op af havet ved forborgne gange igiennem de höyeste og haardeste klipper. Men jeg har altid holt det anstændigere at studse i sine tancher, naar mand iche vel kand komme længere, bekiende sin uvidenhed, og bie paa bedre oplysning end at hielpe sig med at fingere de ting, som mand iche eengang kand beviise at de ere til, og mindre maa mand tenche at faa nogen til at tro det, som deraf skal beviises. [--45--] De damper hvoraf Nordlyset bestaar, synes at kunde faae sit skin af dend mengde Jis som findes omkring Nordpolen. förend Jeg vil forsöge at demonstrere dette viidere finder jeg for nödigt at anföre paa nye eendeel observationer, og relationer, som egentlig hid henhöre. 1) Det er meer end bekant, at De Nordlige og tildeels ubekandte lande omkring Nordpolen, i sær Grönland som meest er beseglet, er fast gandske bedæchet med iis, ei allene paa de höye stæder, saaat paa landet i sig selv findes iisbierge, som paa mange miil er befaret, men dog hverchen i bredden eller lengden kand findes ende paa, men og dernæst havet, især paa dend östre side er paa mangfoldige miile i bredden, og endnu meere i længden gandske opfylt med flydende iisbierge. 2) Det er og bekiendt, at der stedse fra gammel tid har været saadan Jis i Grönland, saavel paa landet, som ved havsiden, men at dend derimod nu i et par seculis overmaade har tiltaget, og mange grader udbredet sig i havet mod Synden, kand nochsom sees naar mand Confererer de gamle og nye Grön¬ lands beskrivelser, thi dend part af landet kaldet östrebygd, som först blev bebygget af Norske folch, og i lang tid beseglet, hvorom vi have saa nöyagtig beskrivelse, som eet gandske got land, har nu i lang tid for Jis skyld hverchen bleven beseglet, eller kand findes meere. 3) Disse Jisbierge, som aarlig forögis ved dend östre side af Grönland, komme fast alle udaf een stor fiord som strecher sig Nordost ind igiennem landet, om [--46--] hvilchen ingen veed enten hvor lang dend er, eller hvor dend gaar hen, og kand samme Jisbierge være af forfærdelig störrelse, at de oven vandet kand passere for temmelig store bierge, saa kand mand læt slutte, hvor dybt de formedelst sin tyngde maa stiche under vandet. Naar de nu komme drivendis ud af denne fiord, blive de iche liggende der ved landet, nemlig ved dend Vestre side, men formedelst dend stedsvarende sterche ström, som iidelig falder ud af Stradt David, drives de stedse omkring til dend östre side, hvor de aar efter aar samles i mengde. 4) Paa Grönland falder derimod hverchen saa meget ofte, eller overmaade hyppig snee, og bliver heller iche gierne længe liggende, thi af iisen blæser dend bort ved mindste vind som kommer, og paa landet töer dend ofte bort ved indfal¬ dende Sydlig veir, dette er antegnet saavel i de gamle som nye beskrivelser. 5) Naar Skibe som seyle paa Grönland kommer denne iis paa 15, ja 20 miile nær seer de alle¬ reede forud een klar glimt i luften af iisen som De kalder iisblinch, og saasnart de fornem¬ mer dend, seiler de iche meere lige paa landet, at de iche skal treffe ind iblant iisbiergene, men sætter strax Coursen langs ved iisbredden. At denne Jisblinch er jo det selvsamme lys, og blaae skin, som Jndbyggerne paa NordCapen seer, der boer lige over havet for dend störste iisbred, kand fast iche tviles om, og er noch det bestandige lys i de Nordlige lande Wolf har hört tale om, men iche haft tilstrechelig underretning derom. 6) Nu er det bekandt at alle Corpora, som har een glat og poleret superficiem, som slebne metaller, [--47--] ædle steene, glas etc: tager imod og reflecterer de allermindste lysstraaler, som falder derpaa. Iblandt saadane slags Corpora er Jis visselig iche det ringeste thi dersom dend var saa varagtig, og lod sig saa vel arbeide og handtere som glas, lod dend sig ligesaavel bruge til brændglaser, speiler etc, som glasset selv, hvilchet læt kand proberes. 7) At een ild, eller andet som kand give lys fra sig her nedre paa jorden, kand og give skyerne og damperne i luften lys og skin, er ved adskillige hændelser meer end ofte be¬ funden. Dn Mejer anförer in Act: Petrop: at naar der har været stor ildebrand til Peter¬ burg eller Muscow, (hvor de fleeste huuse er af træ bygged) har mand langt derifra kun¬ det see skyerne og de tyndere damper i luf¬ ten, at faae baade lys og röd farve. Det samme er og observeret ude i Holsteen, da Kiöbenhafn 1728 brændte, ligeledes da Russerne ved Deris indfald i Sverrig 1719 afbrændte store Skove, kunde mand end og paa denne side af fieldene i Norge see eet rödt skin deraf i luften. 8) Naar Silden undertiden om höstens tid kand komme her ind af havet, da dend ofte kand være i saa stor mængde, at havet paa mange miile synes at være opfylt, foregiver Jndbyg¬ gerne her ved Söesiden, at de ofte i vis slags veirlig kand see eet blaat skin i luften over det stæd, hvor silden i saadan mængde be¬ finder sig. Saadant lys erindrer jeg og for lang tid siden at være mig viist eengang, og [--48--] traf ogsaa ind at een mængde sild kort der¬ efter blev fanged i nærværelsen. Dog som dette kuns een eeneste gang af mig selv er seet, og i det övrige beroer kuns paa gemeene folches udsigende, vil jeg iche have det anfört som noget hvoraf jeg agter at beviise noget med vished. Endskiönt Jeg finder just ingen urimelighed derudi, thi som silden stedse har dend egenskab, at dend ved nattetid svemmer i det alleröverste af vandet, hvor dend da og oppasses, og fanges, saa kand saadan mengde formedelst sin blanke hud læt give eet svagt skin fra sig i luften, helst paa dend tid om hösten da dend salte Söe her overalt er opfylt med een slags phospho¬ risk sliimighed (kaldet morild) hvorved vandet ved mindste bevægelse seer ud som Jlddraaber. 9) Men at Jisen derimod, hvor dend befindes i saa stor mængde som under Grönland og fleere Nordlige lande, er beqvem til at samle alle slags lysstraaler af Maane, stierner, og alle himmelske Corpora, som paa nogenslags maade kand bringes til dend, og siden reflectere dem rundt om i luften, kand ei allene nogenledes riimelig sluttes, men og af oven anförte Jisblinch under Grönland klarlig beviises, samt ærfares, naar mand ved nattetid i klart væir fra eet höyt stæd vil betragte een gandske glat iis, da ofte hver stiernes billede kand sees derudi, og klare straaler allevegne at reflecteres derifra. af Halleys experience erfares vist at om sydpo¬ len, hvor¬ til og er causa astro¬ nomica, end¬ nu meere iis end om nordpolen. Det var derfor at önske at Mand kun¬ de penetre¬ re saavit i Syd for at see om ei iisen der foraarsa¬ gede samme phænome¬ non, som dog en gang i sin tid er at for¬ mode. [--49--] Hvem der nu kand finde nogenslags ende¬ lighed i dette, Hand finder siden ingen slags vanskelighed i at forklare det gandske Nord¬ lyses historie og egenskab. Hermed löses da först lettelig de tvende störste knuder, som har staaet alle i veien, og til intet¬ giort de fleestes tancher, som har bemöyet sig med at forklare Nordlyset, nemlig, hvorfor Det iche sees overalt? og hvorfor Det iche er seet fra förste tider? Det förste obstaculum falder af sig selv, thi haver lyset sit udsprung fra nærværelsen af Nordpolen og tillige neden fra Jorden, er det iche at undres over, at det sees allene, eller meest i de nærmeste lande der omkring, efterdi Jordens rundhed maa efterhaanden nödvendig komme i skygge af lyset for de Sydlige lande. Men som nu lysets straaler efter sin förste direction propageres per lineam rectam, og mand antager luftens höyde efter fleestes meening iche stort at overgaa 4 miil, da kand iche eet lys som er her nedre paa jorden ved een bræchning i det överste af Atmosphæra bringe sine straaler for det förste længere end 12 grader, eller hen imod 200 miil, men det er derimod heel vel mueligt, at disse damper som har faaet det förste lys, kand atter oplyse andre, som staa længere hen, og de samme lysstraaler kand atter bræches efter een meere obliqve vinkel, og derved bringes længere hen, thi een lysstraale kand ei alleene opfanges ved adskillige polerte Corpora, og ledis hvorhen mand vil, men og bræchis igiennem adskillige Corpora [--50--] diaphana, og derved leedes langt fra sin förste direction. helst maa dette kunde skee i det överste af Atmosphæra, hvor luften er tyndere, og derfor kand giöre saa svage lysstraaler mindre resistence. Men som det da ufeilbar efter¬ haanden maa svæchis, kand det langt fra iche viise sig med dend klarhed, og fuldkomne Co¬ leurer, i de langt bort liggende lande, som her omkring ved Nordpolen, hvilchet og af erfaren¬ hed befindes saaledes. Ligeledes, at det ei skal kunde sees i langt bort liggende lande, dertil udfordres adskillige andre omstændigheder, i sær at luften i dend linie imellem det förste lys og beskueren, maa være nogenledis reen fra skyer og tych taage, (hvorom viidere siden) saa maa det og tillige meere sielden sees i de langt bort liggende lande, hvilchet ligeledes bekræftes af erfarenhed. Det andet hvorpaa De fleeste har stödt sig, som har vildet betragted Nordlyset, er dette, at det synes at være noget Nyt i naturen, saasom det iche har stedse viist sig, eller været saa bekiendt i de forrige tider. Dette falder ligeledes af sig selv, thi har Nordlyset paa een tid lang udbre¬ det sig meere og meere mod Synden, saa har Jisen under Grönland giort ligesaa, (hvilchet til¬ forn er viist) Men hvor Jisen stedse har været der har og Nordlyset stedse været seed. Men synes vel ingen proportion at være imellem det Jisen har udbredet sig, som endnu neppe er kommen til 70 grader, og det Nordlyset har udbredet sig, som allerede ved een hændelse har viist sig baade i franchrig og Jtalien, og derfor avanceret langt sterchere end Jisen. Men herhos maa tvende ting betenches. först, Har dend östre side af Grön¬ land, som vender lige hid mod Nordsöen, og hvor dend [--51--] at denne Jis iche paa dette stæd fryser sammen, men kommer drivende fra dend vestre side omkring og samler sig her, eendeel deraf kand og under tiden drive længere hen i Nordsöen mod Jisland, saa at der ofte paa disse Jisbierge kommer hvide biörner seylendes til Jisland, men under denne side af landet bliver dog dend störste part liggende. Herover maa da aarsagen til denne Jisens formeerelse söges andensteds, og af de hid¬ indtil bekiendte omstændigheder kand ingen anden findes end denne. Alle disse Jisbierge som samle sig paa dend östre side af Grönland, er bekiendt at de alle komme udaf dend saa kaldede Jisfiord, som er eet stort rivier der strecher sig Nordost ind i landet, hvor langt inde disse Jisbierge nu fryser sammen, og hvor¬ ledes de bræchis lös fra hinanden er ubekant, thi formedelst dend sterche ström, blinde klipper og iidelig driviis kand dend iche befares. Eendeel Grönlændere opholde sig vel eet styche inden i samme fiord, men de veed heller ingen viidere beskeed. Men yderst i samme fiord ligger store klipper under vandet, hvorpaa disse Jisbierge, naar de ere store, stöder an, og ofte bliver længe staaende, indtil de enten knuses, eller formedelst sin egen tyngde oven til, og ström og bölger som trycher til bagen fra velter hen over klipperne, og saaledes komer lös igien. Nu kand jo læt hende, at samme fiord i forrige tider har været tilstoppet, enten at dend gandske dybt, eller paa bunden har været [--52--] tilfrosen, eller paa anden maade tilstoppet, vi har exempel paa store ferske söer, som ligge höyt i fieldene her i Norge, at Jisen derudi kand ligge bestandig, og iche töe op i 3 a 4 aar efter hinanden, men derimod 10 a 12 andre aar være gandske aaben, at derudi kand bruges baade og fiskes. Dersom nu denne Jisfiord i forrige tider nogenstæds, enten hvor dend er smalest eller af mindst dybhed har været tilfrosen eller tilstoppet, saa har hverchen saa stor mængde Jis kundet komme derudaf, iche heller saa sterch ström falde ud, som kunde sætte Jisen omkring til det stæd dend nu samles. Vi finde i de gamle Norske Historier, at vinteren i disse lande har undertiden voren saa streng, at ei allene den störste deel af östersöen har været tilfrosen, som dend og til deels var 1709. men og eendeel af Nordsöen uden for, saaat under dend syndre og vestre Norges side har Jisen ligget saa langt i havet, at folch som kom under landet med skib, blev indfrösen saa langt fra landet, at de maatte gaa 3 dage og nætter paa Jisen inden de kunde naae landet, og enda iche see enden paa Jisen uden for sig. Naar nu saa stor etendüe var belagt med Jis, kunde dend til deels giöre samme effect, som Jiisen under Grönland, og viise Nordlys paa de stæder hvor Ari¬ stoteles og plinius har observeret det, eftersom det da var saa meget nærmere de stæder. Dog har mand iche nödig at giöre sig stor möye for at explicere de meteora som af dem beskrives, siden det er gandske uvist, om det har været af samme slags. glycas for¬ teller at ao Xti 775 var mare mediterra¬ neum langs kysterne til¬ frösset paa en di¬ stance af 50 lieues eller 25 mile [--53--] Hvad Nordlysets indvortes snelle bevægelse angaar, da kand mand læt forestille sig, hvor¬ ledes det gaar til. luften er i sig selv een tynd og flygtig materie, er disuden sterch elastisk, dend överste luft er endnu tyndere, og har dis¬ uden intet som trycher sig ovenfor, derfor kand dend ubehindret bevæge sig, hvorhen dend drives. Naar vi nu seer vandet, som er lige¬ ledes een flydende, men dog langt sværere materie, hvad bevægelse og bölger der kand skee i dets superficie, helst i det aabne hav, saa kand vi læt forestille os, at dend överste superficies af Atmosphæra kand sielden være jefn eller stille, men dend bevægelse maa være langt sterchere, og de bölger langt större og flygtigere som luften formerer. Naar nu disse tynde og lætte Jisparticler skal tomles om hinanden i disse flygtige luftbölger, og tillige sees imod eet lys, har mand intet meere at undres over deris glimren, og snelle bevægelse, og at bevægelsen paa ingen anden maade skeer. af hvad materie particlene bestaar, eller hvor lyset kommer fra, kand Enhver der ofte har leilighed at observere Nordlyset, nochsom tydelig see. J sær sees baade store og forunderlige bölger i vandets superficie, naar der er tvende Contraire bevægelser derudi, som naar tvende slags ström eller bölger möder hinanden, eller naar vinden kommer fra een kant, og strömmen fra een anden. da der ofte viiser sig höye, spidse, og store bölger i vandet, som gaar i adskillige hvirvler, og ofte er farlig for Söefarende. Da eftersom det er [--54--] læt at fornemme, at saadane Contraire bevægelser ofte indtreffer i luften, saa kand mand og læt forestille sig, hvorledes de tynde damper som svemmer i dend överste luft, kand nu adspredis, nu drives tyche tilsammen, og formere saa adskillige striimer, buer, hvirvler etc: som vi see Nordlyset giör. Dend udvortes bevægelse af Nordlyset, som stedse skeer tvert imod det væir, som blæser i dend under¬ ste luft, er og gandske læt at finde aarsage til, (hvilchet og tilforn af alle er observeret om skyerne selv, at de överste ofte har Contrair bevægelse mod de nederste). Af phy¬ siqven er bekant at vind og luftens bevægelse ge¬ meenlig foraarsages paa denne maade, at naar Eendeel af luften i een vis Circumference enten ved kuld, eller ved adskillige damper som samler sig derudi, bliver svær giort, da kand dend om¬ staaende luft iche længere staa i balance med dend, men dend svære maa da falde ind over dend lættere, som giör mindre modstand, denne lættere luft som da maa trychis tilside, kand iche altid finde leilighed at gaa af veien lige frem for¬ medelst anden omstaaende luft, som holder dend balancen, hvorfore dend maa nödvendig söge opad, hvor dend finder ingen modstand, uden af sin egen tyngde, som kun er ringe. At dend luft som saaledes nödis til at vige, maa til sidst nödvendig söge op ad, kand klarlig beviises, naar mand enten ved daglig ærfarenhed, eller ved at Conferere meteo¬ rologiske observationer fra diverse stæder vil give agt paa, at een vind som blæser paa eet vis stæd, dend maa være saa sterch dend vil, og vare saa mange dage dend vil, dog aldrig blæser i een linie lige [--55--] frem rundt om jordens klode, og samme streg tilbage igien, men dend recher kuns gierne faa grader, ja ofteste neppe 1 eller 2 grader i læng¬ den. Nu kand paa eet stæd som ligger lige imod samme vind, være ald denne tid enten gandske stille væir, eller og vinden blæse dend anden tvert imod, hvoraf da klarlig sees at ald denne luft som i saa lang tid bevæges saa sterch lige imod det stæd, hvor der midlertid er stille, eller Contrair vind iche bringes der hen, hvorfor dend nödvendig maa tryches op ad. Naar dend nu saaledes bestan¬ dig maa söge op ad, kand dend dog iche længe blive staaende i nogen kiendelig höyde over dend övrige luft, efterdi dend som andre flydende materier for¬ medelst sin sværhed mod Jordens middelpunct stedse stræber at jefne sin overflache, og derfor maa udbrede sig til alle sider. Nu kand dend ingen modstand finde til dend side som dend nedrige luft blæser fra, efterdi de svære dam¬ per hvoraf dends bevægelse foraarsages iche recher saa höyt, hvorfor dend kand ligesaavel træche did som andenstæds, og maaskee for andre aarsager helst did. Med denne luft maa da fornödentlig de tyndeste damper fölge, som svemme i dend över¬ ste part af Atmosphæra, og fölgelig Nordlyset som bestaar af saadane damper bevæges Contrair mod dend nederste luft. Deraf see vi og aarsagen hvorfor Nordlyset sees helst, naar der er to stridige væir i luften, thi da maa fornödentlig luften som er situered mellem begge slags væir, være höyere udaf sammentrychningen fra begge sider, hvorover straalerne af dette lys omkring Nordpolen lættest [--56--] og i længst distance kand reche de damper, som i denne höyere luft opholder sig. Mand kand tydelig noch see exempel paa tvende saadane Contraire bevægelser endog i vandet, at i det överste kand være langt anden slags ström end i det underste. Hvilched i særdeleshed viises, hvor der gaar een lang fiord eller riviere af havet ind i landet, da naar væiret blæs mod landet hvor vandet da formedelst bölgerne stedse dri¬ ves ind, og demmer op mod landet, saa gaar altid strömmen i det överste af vandet sterch ind ad fiorden, men som vandet stedse stræber at sette sig in æqvilibrio, og kand iche blive staaende paa eet vis stæd i nogen höyde, maa det een stæds flyde tilbage igien, som da skeer neden under, saaat naar mand i saadant vand kaster een liine ud med eet blyelod paa, seer mand kien¬ delig, at de förste 2 a 3 alen af liinen staar i een bugt efter dend överste ström, men derimod dend övrige part böyer sig gandske imod efter dend nederste ström, hvorfore og smaa skibe og fartöye som seyle i saadant farvand, naar de vil ind ad fiorden, kand komme gandske fort med liden eller ingen vind, da derimod de svære skibe som sticher saa dybt, at de naaer den nederste ström, maa ofte tilbage igien. At Nordlyset her for os paa 66 grader viiser sine Coleurer meest tydelig imellem 35. og 45 grader over hori¬ zonten i nord, synes og at passe sig paa denne meening, thi naar mand antager Atmosphæræ höyde efter almin¬ delig regning at være omtrent 4 miil, beskueren at staae paa 66 grader, Jisen derimod at ligge paa 72 grad: og derover, kand mand noch nogenledis finde [--57--] dend rette vinkel, hvorefter lysets straaler bræches in intermedio densiori, naar de farvede lysets straa¬ ler skal skilles ad. Men at saadan bue eller striime af Nordlyset iche altid saa lige accurat befindes paa eet og det samme stæd, naar dend viiser Coleurer, er iche at undre, thi eendeel strecher Jisen, hvorfra lystraa¬ lerne skulle udskyde sig paa mange grader til alle sider, hvorover punctum reflexionis maa være adskillig, og derover linea incidentiæ falde paa fleere stæder. Eendeel har og damperne i luften som oplyses adskillig figur og lager, hvorover Axis incidentiæ, saavelsom punctum refractionis stedse maa forandres, og derover kand Coleurene komme til at viises meer end paa eet stæd, men naar damperne kommer op mod Zenith, at angulus refrac¬ tus bliver alt for spidsig, forgaar og Coleurene efterhaanden. obs: 16. men der tviles iche paa at de endnu viises for dem som boe længere mod synden, som endnu kand see det under sin rette vinkel, og norden for sin Zenith. At Nordlysets buer, naar det er af förste slags og har ordentlig Coleurer, bestandig har sit centrum ei allene mod Norden, men tillige eet par stræg til Vest, synes iche lidet at styrche denne meening siden det stæd, hvor Jisen er samlet i störst mængde og er os nærmest, ligger just for os her i samme linie, nemlig Nord Nord Vest. Endskiönt nu, som tilforne er beviist, at naar Nord¬ lyset er af förste og andet slags, viiser det sine Coleurer per refractionem, dog naar damperne drives tycht til¬ sammen, at det bliver af tredie slags, kand det og læt skee per reflexionem, hvorfor der og viises forskæl paa Coleurenes repræsentation, naar Nordlyset kommer forbi [--58--] Zenith. obs: 36. thi da kand det iche vel længere skee per refractionem. Overalt kand mand ved mange slags leilighed see saa adskillig slags bræchning af lysets straaler ved dampernes variable situation og lager i luften, at mand har ont ved at appli¬ cere de hidtil bekiendte optiske regler, som for exemp: Jeg har eengang seet först een ordinaire regnbue mod östen, og der ovenfor een anden med omkiærte Coleurer, som iche er rart, og lader sig vel noch expli¬ cere, men fra dend syndre ende af dend rette regn¬ bue opsteeg een anden, som havde Coleurene i sin rette orden, og visselig overgich dend förste i klarhed og liflige farver, men var gandske eccentrisk med dend förste, og i sin begyndelse var gandske foreenet med dend rette regnbue. Denne regnbue skal være omtrent af samme slags som Halley siger sig een eeneste gang at have seet, Philos: Trans: No 420. Een anden gang har jeg seet tvende halve buer paa himmelen oppe ved Zenith, som vendte mod hinanden, og tvende andre mindre inden i de förste da luften tillige var opfylt med saadane slags dam¬ per, som handles om obs: 59. og Solen stod i Sydvest. De havde just ingen regnbue Coleurer, men mand kunde dog af det ulige lys som saaes i dem, synes ligesom der vilde tee sig svage farver. Een anden gang har jeg seet, da Solen stod ved horizonten i Syd¬ ost een bue af svagt skin i Nordvest, hvis överste part ragte til Zenith paa 10 grader nær, og hvis heele peripherie var over horizonten, undertiden har jeg seet tvende ringe om Solen som har været Concentriske undertiden een halv, men gandske eccentrisk med Solen. Af hvilchet alt sammen kand sees, at formedelst dampernis ulige Composition, og lager kand iche altid nöye determineres hvorledes og paa hvad stæd lyset skal bræches og reflecteres i dem. [--59--] Jeg kand læt forestille mig, at her strax vil spörges. Naar der er saadane damper i luf¬ ten, som saaledes kand bræche lysets straaler og give baade lys og Coleurer, hvorfor kand det samme da iche skee ved Solens, Maanens, eller stiernernes lys, ligesaavel som ved Jisen under Grönland, thi disse himmelske Corpers lys maa jo ligeledes igiennem disse damper i luften bringes til os, hvorfor produceres da iche derved samme phænomena. Men jeg synes det lader sig noch besvare. Det er jo eet meer end bekandt experiment, at naar mand i eet tillugt Kam¬ mer, hvor intet andet lys kommer ind, lader een lysstraale falde igiennem eet snevert hull, og lader dend bræchis igiennem eet prisma triangulare, eller eet Conisk glas med vand udi, kand mand ei allene kiendelig see samme lysstraale igiennem disse Corpora diaphana, men og efter at de diverse straaler ved bræchningen ere separerede, see alle regnbue coleurer i sin orden og med störste livagtighed afmalede paa paa eet hvidt objecto, som stilles fremmen for, men vil mand forrette saadant i aaben luft, eller paa eet lyst Kammer, skal samme lysstraale neppe sees, og regnbueColeurene være fast ukiendelige. aarsagen er læt af finde, efterdi beskueren staar selv i lyset, saa kand de utallige og alle¬ vegne fra reflecterede straaler iche andet end svæche, og forvilde disse, at de lit eller intet kand skilles fra alle de övrige. Ligeledes har det sig og her, om lyset end fra alle himmelske Corpora bræchis til os igiennem de damper, som findes [--60--] i luften, bliver disse straaler dog iche kiendelige fra de andre, som reflecteres allevegne fra, siden vi selv staa i samme lys. Men derimod har vi her i forrige Casu eet naturlig Cameram obscuram, thi lyset hvorfra disse straaler kommer er bedæcht for os under Jordens skygge, og vi selv staae i mörched, derfor kand dend mindste straale deraf blive kiendelig, og omskiönt nu dette lys, som skulle reflecteres fra Jisen i sig selv er svagt saa kand det dog snart blive kiendelig noch, naar det bringes ved refraction til eet mörcht stæd igiennem saa tynde og klare damper, hvilche vel iche har kraft noch at resistere, og bræche Solens straaler, som de sterchere, saalænge de ere saa tynde adspredde, men vel eet svagt skin som dette. Dog seer mand af hvad som tilforn er anfört §. 59. at disse samme damper, naar de bliver over¬ maade hyppige, og bedæcher gandske himmelen, kand og giöre Solens straaler saamegen resi¬ stence, at de maa bræchis, og viise svage Coleurer i biesoler, og ring om Solen. Hvortil begge deele visselig maa hielpe, baade at de ere tyche sam¬ lede, og at de bedæcher det övrige af himmelen, og derved hindrer at saamange andre straaler fra siderne af reflecteres til beskuernes öye. Der maatte jo ligeledes spörges, hvorfor kand de skyer og dend taage, som staa ved horizonten i ost om morgenen, viises gandske röde, meden Solen er endnu bedæcht for os under horizonten, men derimod, saa snart Solen er noget opgaaen, at vi og selv staa i dends lys, ligesaavel som skyerne, forgaar dend röde farve, og de samme skyer viises siden gandske hvide? Aarsagen maa visselig være [--61--] dend selvsamme, at saalænge lyset selv, hvorfra straalerne udskydes er bedæcht for os, da sees straalerne, med farver, men siden iche, naar der allevegne fra reflecteres straaler, saa bliver disse iche kiendelige fra de andre. Det hielper iche om nogen vil sige, vi kand jo see ofte dend rödhed i skyerne, endog efterat Solen er lidet opkommet over horizonten, da vi allerede staae i dends lys, thi det er meer end bekiendt, at naar luften er opfylt med saadane damper, da er det iche Solen selv vi seer, der först kommer op, men allene dends billede, som per refractionem præsenterer sig over Solens rette stæd, thi paa denne maade rinder Solen ofte længe för op, end dend hellers burde giöre ved beregning efter hver stæds poli höyde, hvilchet hvorledes det gaar til er her baade vidlöftig og unödig at demonstrere, efterdi det ved mange ordinaire experimenter kand beviises. Men her maa atter spörges, hvorfor dend röde farve baade her i Solens opgang, saa¬ velsom i Nordlyset, og mange andre tilfælde, viiser sig allerförst, og varer allerlængst, ja igiennem visse Corpora diaphana viiser sig allene, naar alle de andre regnbuefarver iche sees. Nu er det een afgiort sag at hverchen Corpora diaphana eller opaca har farverne i sig selv, men det bliver een umodsigelig sandhed det Newton förste gang har beviist, at Solens straaler er iche af een sort, men syv slags, af hvilche Enhver har sin egen kraft at afficere Synen med saaledes at derved viises de syv hovedColeurer, og at visse Corpora diaphana er skiched at skille disse straaler [--62--] fra hinanden, og visse Corpora opaca skichet at reflectere nogle straaler, men iche alle slags, hvilchet alleene er som foraarsager at Enhver ting sees med sin adskilt farve. ligeledes er læt at slutte, at ingen slags damper har i sig selv meer een farve end een anden, men det kommer allene an paa, hvilchen sort af disse ovenmældte straaler de tillader at trænge igienem sig, og hvilche de holder til¬ bage. Nu befindes i alle experimenter de röde straaler af langt sterchere kraft end alle de övrige, som eendeel sees deraf, at de ere meest kiendelige, og afficerer Synen sterchest, men besynderlig deraf, at de altid bræches mindst, og veed at stöde an paa eet andet Corpus, bringes iche saavidt fra linea inciden¬ tiæ som de andre, hvorfore de maa endelig giöre större resistence. Naar nu Solen er ved horizonten, saa maa alle de lysstraaler som skal bringes til vort öye falde igienem dend allertycheste luft, som er næst ved jorden, og stedse opfylt med de groveste damper, der¬ over er iche at undre, at de svagere lysstraa¬ ler holdes tilbage, men de röde allene som de sterchere trænger igiennem, og viises allene, ligeledes see vi, at naar Nordlysets materie bliver saa tycht, at alle de andre Coleurer for¬ gaa, viises ofte enda dend röde, og om nogle fleere viises, da alt efter dend orden, hvorefter Enhver befindes af meest kraft at giöre resi¬ stence, og i bræchningen mindst at vige fra linea incidentiæ. [--63--] Jeg erindrer herved, at jeg iche sielden har observeret fölgende. Naar her tiilig om vinte¬ ren falder snee over alt, förend Jorden er tilfrösen, at alle moradser under sneen ere aabne, (thi saalænge sneen ligger over, fryser iche jorden til, om kulden er noch saa skarp) naar nu væiret klarer af strax derpaa, og der bliver skarp kuld, stiger der op af de aabne moradser igiennem sneen utallige damper, som ere af det allergroveste slags, at de fast kand föles, og bedæcher alleting saa¬ ledes, at mand paa faa alens distance kand iche skille eet fra andet, (hvilchet her almindelig kaldes frostgov, eller frostdamp) disse damper formedelst sin sværhed, stiger aldrig höyt op, men træcher ned igiennem alle daler, og legger sig allene over vandet, eller det laveste land, saa at naar mand staar paa eet nogenledes höyt stæd, kand mand see dend gandske over, naar der nu siden reises nogen sterch vind, skilles vel disse damper ad, og trecher stycheviis ligesom skyer fort med vinden, dog iche meget höyt fra jorden. Naar Jeg nu ved saadan leilighed har staaet bag eet huus, eller andet höyt stæd, at Solens Corpus har været bedæcht for öyet, men allene straalerne viistes oven¬ for, og disse damper er kommen drivendes forbi Solen, har de strax faaet röd farve, og hvor de ere tyndeste, kand mand og undertiden see eet glimt af de næstfölgende regnbuefarver, nemlig dend guule, og gröne, men saasnart mand gaar [--64--] selv frem i Solens lys, seer damperne gandske hvide ud, og har slet ingen farver, hvilchet alt¬ sammen jeg dog iche ved nogen andenslags taage som er af lættere art, og staar höyere paa him¬ melen, har kundet bringe til veie. Dette bekræfter heel tydelig alt det ovenanförte saavel at Coleurer per refractionem viises iche i damper, uden lyset hvorfra straalerne kommer er bedæcht for beskueren, dernæst at Solens straa¬ ler som de stærcheste kand iche give Coleurer eller bræches noch i de tyndere, men vel i de groveste damper, som disse ovenmældte, saaog at de röde straaler ofte trænger igienem, hvor damperne er saa grove, at de övrige maa blive tilbage. Jeg kand iche egentlig begribe, hvad der meenes med, at jeg finder saa ofte i de udenlandske ob¬ servationer om Nordlyset, at dend inderste part af buen er altid mörch, ligeledes at Muscenbrook figur af dend överste deel af buen er altid lys, og synes meest at brænde. Det förste har jeg aldrig observeret her, det andet har jeg stedse fundet gandske Contrair, §. 14. Om lyset her i de Nordlige lande, hvor det ved förste bræchning kand ræche damperne i vor Atmospæra, skulle kunde falde under dampernes lager, og i de langt bortliggende lande igien falde meest paa dend överste part deraf, skal jeg iche kunde sige, men maa anföre alleting saaledes som det her sees og forefindes. At Nordlyset paa Grönland selv viises allene synden for Zenith, og derfor paa eet langt andet stæd paa himmelen, end i alle andre sydlige lande, [--65--] kand neppe lade sig forklare efter nogen anden meening, men derimod kand det iche vel være anderledis, om mand vil antage denne hypothesin. Thi naar mand er paa de ovenmældte Danske Colonier, har mand ei allene de störste Jisbierge paa landet, som er bekandt lige ved siden i öster, men dend störste mengde iis som ligger i havet, og hvoraf Jisblinken sees, har mand da östen og synden for sig, hvilchet endelig maa for¬ aarsage ovenmældte forandring i Nordlysets repræsentation. Men herimod kunde vel siges lad være mand paa dette stæd havde saa stor mængde iis synden for sig, at deraf kunde viises Nordlys paa dend sydre part af him¬ melen, saa er dog venteligt, at Norden for og nærmere Polen maatte endnu være meere Jis, som da og maatte foraarsage Nordlys paa dend Nordlige part af himmelen for dem, saavelsom for os. Men at der skulle være meere Jis længere Nord under Polen er heel uvist at sige, thi vil mand fastsætte at under Nordpolen var fast land, og intet hav, og kulden skulle stedse efter proportion iidelig tiltage jo nærmere Polen, saa kunde fast iche midsommers tid ventes mindste mild luft, og derfor heller ingen Jis være, men iidel snee, thi hvor der ingen tid regner eller töer kand ingen iis være, og sneen allene er ubeqvem at give noget skin fra sig, dersom der var hav under Polen, maatte det da og i bund være [--66--] tilfrosen, og da ligeledes være bedæcht med snee. Men mand kand og til deels falde paa andre tan¬ ker, endskiönt mand iche egentlig veed hvorledis og paa hvad stæd disse flydende Jisbierge blive Com¬ ponerede, som komme drivende udaf ovenmældte Jis¬ fiord, og formeerer Jisen under Grönland. Saa kand mand dog gandske vel see at samme fiord maa have Communication med eet aabet hav, som iche er tilfrosen, efterdi derudaf gaar een bestandig sterch ström, som sætter ald denne Jis fra landet udi havet. Nu befindes iche at det aabne hav under Grönland i sig selv no¬ gentid fryser til, thi dend salte Söe fryser iche gierne, hvor dend har ström og tiltræch fra andre stæder, og hvor der er aabet hav, men allene hvor dend er omringet med land paa de fleeste kanter, og ved adskillige floder af landet bliver opfylt med fersk vand. Derfor kunde det og gandske vel være af samme beskaffen¬ hed, om der var aabet hav under Nordpolen, som havde tiltræch og Communication med andre Hav, at det kunde uagted dend strenge kuld være gandske frit for Jis, naar dend iche andenstæds fra blev dreven did hen, som der skeer under Grönlands side. End falder mig ind, at jeg af ovenmældte Hr. Andreas Bing, som og af andre har hört, at hvor skarp end kulden var om vinteren i Grönland saa dog, saasnart vinden begynte at blæse af Synden, begynte alleting der at töe op, og sneen smelte ligsaavel som her og andre stæder. Naar nu Synden vind endog paa de stæder [--67--] midt om vinteren beholder sin samme egen¬ skab, at dend förer mild luft med sig, saa kunde mand jo saa löselig hen slutte, at under Nordpolen maa bestandig være mild luft, ef¬ terdi der umuelig samme stæd kand blæse anden vind end Synden vind, og paa denne maade skulle der heller ingen Jis være. Men alle saadane ting lader sig iche bringe til nogen vished ved slutninger, hvorfore mand bör heller iche overiile sig dermed, thi ærfaren¬ hed kunde allene viise det. Thi mand kand jo tvertimod og raisonere saaledes, at endskiönt under Nordpolen maa bestandig blæse Synden¬ vind, saa dog efterdi dend maa blæse did over de omliggende kalde lande, saa maa dend have samme egenskab der, som Nordenvind andre stæder. Jeg erindrer mig vel at have læst i een gammel reise beskrivelse, at Een har foregivet sig at have seylet under Nordpolen, og har mod for¬ haabning forefundet een overmaade mild luft, hvortil hand ingen aarsag giver. Men at nogen har været der, maa med billighed regnes blant de grove fabler, og derfor iche anföres til noget beviis. Men udaf alt ovenmældte vil jeg kuns indföre saameget, at det er heel uvist, og lader sig aldeles iche beviise, at norden for Grönland skulle absolut være större, eller lige saa stor mængde med iis, som paa denne side, og derfor heller iche fölger af fornödenhed, at der skulle i Grönland viise sig Nordlys paa dend nordre part af himmelen [--68--] At Nordlyset viiser sig paa disse stæder ved alle andre slags væir, undtagen naar der er lang¬ varig Nordvest vind i Haved, og der er tych luft i Atmosphæra paa dend side §. 46. kommer og gandske overeens med denne hypothesi, thi naar der findes saa tyche skyer og damper i luften just i dend linie ved hvilchen lyset skulle bringes hid, saa er venteligt, at saa svagt lys, læt kand hindres at komme saa langt. Men jo nærmere denne tyche luft er Jisen, jo snarere kand den hindre Nordlyset, thi de lysstraaler som skal bringes hid, maa först falde gandske langs ved jorden igiennem dend un¬ derste luft, og kand da læt holdes tilbage, om samme¬ stæds findes tyche skyer. Derimod, dersom luften i nogen distance fra Jisbredden findes klar, kand det iche stort hindre, om dend længere hen er tych, thi da falder lyset over dem, og kand ubehindret reche det överste af Atmosphæra. Hvorfor det iche er at undre, at Nordvest enda kand vare een dags tid, efter at Nordlyset har begynt at lade sig see, skiönt det feiler aldrig, at saasnart det sees i saadant væir, at jo da og vinden er gaaen meere til Nord, og Havet i Nordvest er bleven reent. Heraf kand læt findes aarsage til alle Nord¬ lysets forandringer, hvorfor det undertiden sees hver aften i lang tid, undertiden iche, hvorfor det undertiden er dunchelt, undertiden klart, undertiden sees allene paa dend östlige, under¬ tiden paa dend vestlige part af himmelen, undertiden over alt. Aarsagen maa saavel söges i Jisen, som i dend luft som er derimmellem, saavelsom i damperne selv. Er Jisen (som ventelig ofte ind¬ falder) bedæcht med snee, saa kand dend intet skin give, men som sneen falder kuns liden, og varer kuns kort i Grönland, som för er beviist, saa kand [--69--] og Nordlyset for dend sags skyld iche længe blive borte. Derimod er der tyche skyer og damper i Atmosphæra over Jiisen, kand det længe blive borte, thi saadant væir kand vel ofte falde der uden at ræche hid. Undertiden kand vel og luften være reen for skyer, men dog opfylt med andre damper, hvorover Nordlyset da og bliver kuns dunchelt, og faaer eet svagt skin, thi Wolf har klarlig beviist, at luften ofte kand synes klar, men dog være opfylt med damper, og at damperne som kand være i dend luft, som er over vor horizont, iche altid er skyld i at Nord¬ lyset er dunchelt, er tilforn beviist. §. 24. Derfor maa saadane damper være imellem lyset selv og de damper som oplyses. Er kuns een vis stræchning af Jisen bedæcht med snee, eller og een vis part af Atmosphæra opfylt med skyer, saa maa ogsaa kuns eendeel af vor horizont, som ligger i lige linie derfore, betages lyset, under¬ tiden feiler vel og de damper, som skal tage imod lyset, hvilchet dog vel er dend rareste Casus. Dette alt sammen har stor vanskelighed efter hvad anden hypothesin mand vil forklare Nordlyset. Men det var kuns at önske mand havde oprigtige meteorologiske antegninger tagne paa Grönland, Jisland, og her paa een tid, saa kunde mand, hvad denne Post angich, raisonere med nogen meere vished. Jeg erindrer at jeg iblant mine observationer §. 31. har anfört, at Nordlyset under visse vilkor viiser sig meer og mindre efter hvad situation Maanen har paa himmelen, men jeg har siden iche givet mine tancher tilkiende om aarsagen dertil, iche heller benytted mig deraf til noget beviis [--70--] for mine satzser, thi som det angaar visse for¬ andringer, som jeg har observeret voris Atmosphæra er underkasted ved Maanens og Jordens omgang og deris fælles tyngde mod hinanden, har jeg det samme iche her kundet udföre, men maa spare det til een anden leilighed. Jeg kand heller iche til slutning forbigaa at mælde om, at mig for nyelig er tilhænde kommet Mag: Ödmans, Provst udi Vigerne, og SognePræst til Tanum i Sverrig, hands Chorographia Bahusiensis, hvorudi hand blant andet anförer een samtale hand kortelig har haft med mig angaaende Nordlyset, men jeg maa hermed tilstaa at dend gode Mand efter saa lang tids forlöb, iche har erindret sig mine relationer, iche heller ret begrebet mine tancher, hvorfor Jeg ingen deel kand tage udi hvad der anföres. Jeg kunde vel endnu fremföre adskillige ting, som kunde synes at giöre denne hypothe¬ sin probable, men som Jeg allerede er bleven langt meere vidlöftig end jeg havde tencht, vil jeg for denne gang lade det blive herved, og formoder Jeg, om jeg iche har kundet af¬ giöre hvad Nordlyset er, saa har jeg dog i visse maader beviist hvad det iche er, og kand En¬ hver som har lyst dertil, læt selv videre Conferere denne meening saavel med mine, som med andres observationer, for at finde selv nærmere hvorvidt alleting kand passe sig herpaa. De som denne min hypothesis strax maatte falde gandske urimelig, og derimod holde for som de fleeste, at Nordlyset at nogen slags damper enten sulphuriske, magnetiske, [--71--] phosphoriske, eller hvad slags optenches kand, og enten opstiger omkring Nordpolen, eller for hvad slags aarsag der være kand, holder sig i nærvæ¬ relsen der omkring. Dem vil jeg til slutning allene have ombedet, at overveie allene, hvad som obs: §. 1. og 4. er anfört, nemlig, At Nordlyset for saa mange hundrede aar siden har været seet i Grönland, men slet iche her i Norge, hvor¬ hen der blev relatered som noget Curieux. Nu kand Enhver see af landkortet, at dend synderste part af Grönland, som da var beboet af Norske folch, ligger paa samme höyde, som Bergen i Norge, hvor dog Nordlyset iche var at see för 1709. Det ligger da og saa meget Sydligere end Trundhiem, hvor og intet Nordlys i dend tid var bekiendt. Her bliver jo da een uop¬ löselig knude, i hvad slags anden meening mand antager. Jeg vil gierne tilstaa at Nord¬ lyset kand være eet slags egne damper, og at det kand have sine aarsager, hvorfore de holder sig i een vis distance omkring Nordpolen, men at det og skulle fra forrige tider være ligesom dömt til een vis længde, ligesaavel som til een vis bredde, eller distance fra Polen, at det Continuerlig skulle have viist sig i Grönland, og iche her eller andre stæder, som dog ligger lige saa langt Nord, og fast nærmere Polen, kand jeg umuelig bringes til at troe, thi det var alt formeget at begiære af eet meteroron. Til sidst haaber Jeg, at om jeg ingen har fornöyet med denne hypothesi, Jeg har fremsat, at Jeg dog har tiened Eendeel liebhabere med mine observationer, som alle ere oprigtige anförte. [--72--] Anhang Som der og for nogen tid har teet sig eet nyt phænomenon, nemlig at himmelen ved nattetid er bleven seet gandske blodröd, hvilchet iche har foraarsaaget mindre skrech end forundring hos Eendeel, eftersom det baade er rarere end Nordlyset, og meere græsseligt at see. Da som det har nogenledes sammenheng med det foregaaende, vil Jeg kortelig anföre, hvad Jeg derom har kundet observere. Dend förste gang Jeg veed at saadant var seet her, var uden tvil 1734. siden har Jeg kuns tvende gange observeret det, dog med forskæl. förste gang begynte det Klochen 8 om aftenen in Novembri, da meest dend gandske himmel over alt var blodröd, at fast ingen melange af farver kunde give sterchere rödhed, dend var iche saa lysröd som ellers morgenrödens farve er, og derover lignede meere blodfarve, eendeel stæder var farven mörchere, og saae da ud ligesom det röde var overtræchet med sort flor. Eendeel som saae dette, og iche holt det for omineux, kunde iche andet slutte, end at der nogenstæds i nærværelsen var store fyrreskove kommen i brand, som kunde viise saadan röd lue i skyerne, hvilchet dog siden ihe befantes saa. Mod Klochen 10. begynte denne rödhed at skilles ad, at dend klare himmel kunde sees imellem paa nogle stæder, og tog meere og meere af, at der var kuns hist og her noget lit at see af rödheden, men mod morgenen hörde jeg andre sige, har det igien begynt at viise sig meere. [--73--] foruden dette, har saadant kuns tvende gang været at see, dog kuns nogle faa stæder paa himmelen. Seeneste som var in decemb: 1747 var kuns eet styche paa himmelen af nogle og tyve graders bredde, og lit længere betæcht med saadan rödhed mod Westen, og eet andet ligele¬ des mod Östen. dette syntes vel klarere end det förste, men havde ligesaa sterch blodröd farve, dog sterchere i det middelste end omkring ved kanterne, hvor dend var blev bleegere. Alle disse trende gange det har været seet, har der altid været gandske stille, og tillige mild luft, at omskiönt det har været vinters¬ tid, har jeg dog end og under aaben himmel iche kundet merche synderlig kuld. Veiret for og efter har iche været af synderlig bety¬ denhed, foran har gierne været klart væir og nogen kuld, efter har gierne fult slud eller snee, som strax har töed bort igien, som iche er rart paa disse stæder. Saaofte som saadan rödhed har været at see, har der stedse voren Nordlys tillige paa himmelen, dend förste gang da himmelen var meest over alt betacht dermed, kunde mand slet iche see til Nordlyset som var ovenfor, förend mod klochen 10, da dend röde taage begynte at skilles ad, da Nordlyset viistes klarlig at være over alt, saavit det plejer paa himmelen. Men de andre tvende gange, da denne rödhed har kun viist sig stycheviis paa himmelen, kunde mand strax see Nordlyset, og saalænge Nordlyset var nogenledes i lige linie oven for, havde det sin rette röde Coleur, men saa snart dend part af Nordlyset forgich, eller [--74--] flytted sig længere hen, (omskiönt det enda kunde være noch andenstæds paa himelen) forgich og dend röde farve, og dend taage som da var tilbage paa det stæd, havde kuns een slags graa, eller rettere lysebruun farve, dend syntes iche at være tych, men dæchte dog alle stierner, helst i dend mid¬ delste part, hvor dend var tychest. Alt hvad nu med nogen vished kand sluttes om dette phænomenon, er dette. At det bestaar af visse slags damper, som opholder sig i dend nederste part af Atmosphæra, siden Nordlyset er oven for. Dernæst at det har sit lys og röde farve af Nordlyset allene, siden det kun viises naar Nordlyset staar i nogen¬ ledes lige linie der oven for, men taber sit lys og farve, naar Nordlyset flyttes derifra. Det synes heller iche at kunde være een taage af ordinaire beskaf¬ fenhed, siden dend saa siælden er at see. At samme taage iche maa være meget tych, dog af dend be¬ skaffenhed, at dend allene tillader de röde lysstraa¬ ler at skinne igienem, men holder de andre tilbage. Dette kand og tiene til eet ufeilbar beviis paa hvad Jeg tilforn har anfört om Nordlyset, at det er gandske vel mueligt, at eet Nordlys kand give andre damper af samme slag lys, og derved propageres længere hen mod Syd, end det ellers kunde giöre ved förste bræchning, thi kand det oplyse disse grovere damper, saa kand det og giöre det samme med de tyndere som ere af samme slags. Men af hvad viidere beskaffenhed disse ovenmældte damper ellers ere, kand af saa faa observationer iche siges meget om. Jeg erindrer at jeg ved lei¬ lighed har seet een ild brænde langt borte, naar der tillige har faldet sludagtig og vaad snee, da ilden ei allene har viistes större end ordinair i saadan distance, men og tillige blodröd, men derimod naar der kuns [--75--] er falden för snee, har luen viistes gandske hvid, ligeledes naar vinduerne i eet kammer om vin¬ teren, har været overtagt med riim af kulden, og der har begynt at blive varmt i kammeret, saaat riimen har begynt at smelte, og der paa samme tid er kommen lys ind, har vinduerne uden¬ fra viistes gandske röde een kort tid, men derimod er vinduerne overtagt med glat iis, eller at der er iis under riimen, har lyset iche viistes ander¬ ledes end igiennem glasset allene. Hvoraf Jeg synes at kunde slutte, at disse damper maa være tynd snee, som henger i luften, og for¬ medelst det stille væir, som samme tid altid har været, iche just har drevet sammen eller falt ned, men af dend milde luft, som tillige altid har fult med ligesom begynt at smelte. Men som hertil vil een besynderlig sammenheng i luften, at der skal findes snee, og dog iche være meere samled deraf tillige, men blive saaledes hengende een tid, dernæst at denne snee ved indfaldende mild luft, skal blive vaadagtig, og ligesom begynde at smelte, og der samme tid maa være Nordlys paa himmelen, saa er iche at undre at dette meteoron falder kun sielden at see.