Nordlyd

Føreord

2023-12-21T14:53:16+01:00

Lexical and cognitive development of children learning regional languages: Studies from the Netherlands

2023-12-21T14:53:20+01:00

Regional language speakers are subject to negative social judgments. In this contribution, I provide an overview of research in the Netherlands with children who are regional language learners against the backdrop of this deficit perspective. Findings on the lexical and cognitive development of children from Fryslân, a northern Dutch province, and Limburg, a southern Dutch province, demonstrate that regional language acquisition is neither associated with language delays nor with any cognitive difficulties. Linguistic overlap between Frisian and Limburgish, on the one hand, and Dutch, on the other hand, results in ample opportunities to share linguistic resources, experiences, and knowledge. Especially unbalanced children benefit from this cross-linguistic overlap because they can make use of their stronger language to perform in the weaker language. Cross-linguistic regularities between the regional and national language are helpful and support performance in the regional language. Results on cognitive effects suggest that regional language learners have some selective attention advantages. Although significant, the effects are small, the advantages do not last long, and they require sufficient exposure to and proficiency in the regional language.

Dekolonial dialektologi

2023-12-21T14:53:25+01:00

Artiklen præsenterer begrebet dekolonial dialektologi gennem først en teoretisk indramning i form af centrale postkoloniale og dekoloniale pointer, som dernæst illustreres med Grønland som case. Det vises hvordan kolonialisme både har haft betydning for den konkrete sproglige situation i Grønland i dag, samt det vi ved om den. Afslutningsvis præsenteres et netop påbegyndt forskningsprojekt om grønlandske dialekter hvor det forsøges at arbejde dekolonialt.

To nye dialektordbøger fra Nordvestjylland

2023-12-21T14:53:49+01:00

I afsnit 1 omtales kort traditionen mht. dialektordbøger i Danmark, i afsnit 2 beskrives en mindre, allerede udgivet ordbog over dialekten i Thy, Thy-udtaleordbog (2020, 192 s.), i afsnit 3-4 en større, generel ordbog over thybomålet (ca. 800 s. i A4-format), som forventes klar til udgivelse i 2023. Afsnit 2: Udtaleordbogen gengiver udtaleformer, som de er noteret i dels dialektale digtsamlinger fra 1930’erne og frem, dels dialektale ordlister mv. modtaget senere. Første del af udtaleordbogen er ordnet alfabetisk efter dialektordene, anden del alfabetisk efter de rigsdanske ord, der er brugt som oversættelse af dialektordene. Afsnit 3: Den generelle ordbog bygger på en stor ordsamling (ca. 17.000 kartotekssedler) fra især ét sogn i Nordthy med fonetisk gengivelse af udtalen af de enkelte ord, nuanceret oversættelse til rigsdansk, eksempelsætning(er), faste ordforbindelser, talemåder, oplysninger om sprogbrugen mv. Denne ordsamling blev først indtastet i en database, Thybasen, og derpå via excel-ark overført til word-filer som grundlag for en leksikografisk redaktion af ordene med opdeling i dels homonymer, dels underbetydninger i de enkelte artikler. På flere kartotekssedler er tegnet skitser af de ting, der omtales; de gengives via en professionel tegner som illustrationer i ordbogen. Afsnit 4: Nærmere om behandlingen af centrale fonetiske særtræk (vestjysk stød mv.) i den generelle Thy-ordbog.

Eftertankar kring dialektala stänk

2023-12-21T14:54:12+01:00

Artikeln presenterar eftertankar kring min bok Med stänk av dialekt: Dialektala och andra stilistiska drag i Frödings riksspråkliga dikter från 2016, där jag resonerar utifrån en modell för olika typer av svenska talspråksvariationer. Skalan är central för att teoretisera graden av dialekt, men den behöver justeras för att passa det empiriska materialet. Jag diskuterar också dialektala drag i relation till berättande och direkt anföring, där majoriteten av sådana drag finns i berättande text snarare än direkt anföring. Dessutom observerar jag att Frödings dialektdiktning minskar över tid och nästan upphör mot slutet av 90-talet. Här presenterar jag ytterligare skäl för nedgången och avslutet än de som diskuteras i boken.

Perceptuel dialektologi og sproglig variation i Danmark

2023-12-21T14:54:05+01:00

Denne artikel undersøger sprogbrugeres opfattelser af og holdninger til sproglig variation i Danmark. Vi anvender hvad vi kalder ‘tegn-et-kort-metoden’ (på engelsk: the draw-a-map task), en perceptuel-dialektologisk undersøgelsesmetode som bruges til at afdække hvilke geografiske og sociale sproglige varieteter der opleves som fremtrædende for sprogbrugere. Vi benytter desuden en videreudvikling af samme metode som går ud på at benytte GIS-software, dvs. et geografisk informationssystem, til at aggregere data fra respondenters individuelle tegn-et-kort-besvarelser, dvs. håndtegnede sprogkort, og yderligere udforske mønstre i det empiriske materiale og visualisere resultaterne. I tillæg til en metodepræsentation fremlægger vi resultater fra et tegn-et-kort-eksperiment vi udførte med en respondentgruppe bestående af universitetsstuderende i Aarhus. Vi præsenterer og diskuterer en række kortvisualiseringer baseret på GIS-analyse af forskellige delmængder af vores århusianske tegn-et-kort-data, og vi gransker desuden holdningskommentarer og metasproglige beskrivelser fra respondenternes sprogkort. Artiklen giver et indblik i hvordan perceptuel dialektologi kan bruges til at belyse nye aspekter af, og dermed bidrage til yderligere at nuancere, det sprogideologiske billede tidligere forskning har tegnet af sociolingvistisk sprogforandring i det senmoderne Danmark.

Samtaler i korpusformat

2023-12-21T14:54:02+01:00

LANCHART-korpusset udgøres dels af optagelser indsamlet i forbindelse med dialektologiske og sociolingvistiske projekter i 1960’erne, 1970'erne og 1980'erne, dels af optagelser af samtaler indsamlet af Sprogforandringscentret på Københavns Universitet mellem 2005 og 2015. Geografisk dækker korpusset en række lokaliteter bredt fordelt i Danmark samt danske udvandrersamfund i Argentina, Canada og USA. Korpusset er i TextGrid-format, hvilket muliggør en direkte kobling mellem transskriptionerne og lydoptagelserne samt fleksibel annotation af ord og længere tekstpassager. Korpusset er for nylig blevet relanceret i en ny søgeinfrastruktur baseret på Corpus Workbench (CWB) og den brugervenlige søgegrænseflade Korp, som udover hurtige og fleksible søgninger udmærker sig ved at være open source software der frit kan udvides med ny funktionalitet. Indlæsning af korpusdata i konkordansværktøjer som Korp kræver data i lineært format, hvilket medfører særlige problemstillinger i forhold til samtaledata, hvor der ofte forekommer overlap mellem talerne. I artiklen diskuterer vi disse problemstillinger og præsenterer vores løsning i form af en ny partiturvisning, der viser taledataene med lydsporet synkroniseret til transskriptionen.

Nordisk-nordtysk kontakt i backspegeln

2023-12-21T14:53:54+01:00

Dialectological research has traditionally focused on individual languages. Cross-linguistic areal linguistics, on the other hand, has rarely taken into account intra-language variation. The PROJEKT project combines a dialectological, areal typological and contact linguistic perspective. It aims to identify and map grammatical features shared by both Nordic and North German varieties (both standard languages and non-standard language varieties such as dialects and regiolects) and to identify recurring areal patterns reflecting characteristic historical language contact scenarios. The project is based on a concept of areality that includes not only the geographical, but also the social and situational dimensions. Its empirical basis consists of existing grammatical dialect descriptions and other documentary resources. The article presents the theoretical and technical background of the project and discusses an example of the type of analysis it enables.

Leksikalsk variation i de danske ømål

2023-12-21T14:53:57+01:00

Inden for dialektforskningen undersøges dialektal variation typisk med udgangspunkt i et begreb, fx et redskab eller et dyr, med det formål at beskrive og forklare den geografiske fordeling af betegnelser for begrebet. Den pilotundersøgelse artiklen gør rede for, afprøver en metode til at undersøge leksikalsk variation mere bredt. Undersøgelsen sammenligner ordforrådet inden for tre centrale arbejdsprocesser i det førindustrielle bondesamfund: kornhøst, smørfremstilling og udkørsel af gødning, for at få indtryk af hvor forskelligartet terminologien er inden for ømålsområdet, og om de almindeligt udbredte ord har særlige karakteristika. Et særligt fokus for artiklen er at undersøge i hvor høj grad Storebælt udgør en terminologisk grænse. Undersøgelsen bygger primært på Ømålsordbogen og dens seddelsamling. Eftersom det onomasiologiske princip har præget både indsamling, organisering af samlingen og redigering er det et velegnet udgangspunkt for begrebsmæssige undersøgelser, men der er dog også en række fejlkilder man må tage højde for ved udnyttelsen af samlingen.

LIA-korpusa – eldre talemålsopptak for norsk og samisk gjort tilgjengelege

2023-12-21T14:53:32+01:00

This paper presents the results from the project Language Infrastructure made Accessible (LIA) which had as its main goal to digitize and make accessible old recordings of spoken Norwegian and Sámi from various archives, first and foremost from the four partner institutions University of Oslo, University of Bergen, The Norwegian University of Science and Technology, and UiT The Arctic University of Norway. The infrastructures resulting from the project can be summarized as 1) various language technology resources such as a morphological tagger and a parser for Norwegian dialects, upgrading of the corpus interface Glossa and a new infrastructure for file depots, 2) a file depot of Norwegian dialect recordings, 3) three corpora of spoken Norwegian and one for North Sámi as well as the LIA treebank. The paper exemplifies how the corpora can be utilized.

Forestillinger om storby og landsby – og valg af dialekt eller standard

2023-12-21T14:53:36+01:00

In this article we explore possible correlations between the use of dialect/standard on one hand and ideas about place (village/city) and future (education/job) on the other, among 28 15-year-old pupils in a dialect-speaking area of Southern Jutland in Denmark. Taking advantage of the fact that all pupils were interviewed, by a dialect- as well as standard-speaking researcher, we analyze the population as a whole, as a small social field. We suggest that the population is characterized by four, supra-individual positions: 1) locally oriented (dialect); 2) regionally oriented (standard); 3) a dialect-speaking position oriented away from the village, towards technical higher education, having few experiences with the supra-local; and 4) a standard-speaking or code-shifting position oriented towards big cities and academic education, having multiple experiences with the supra-local. We argue that the idea of future place (as opposed to occupation) is backgrounded in position 3), making this position a possible challenge to the notion of place in sociolinguistics. And we argue that the local place is no longer at stake in position 4), allowing for a positive assessment of both village and city. We briefly discuss the relevance of individuel life stories, network and overarching socially instituted discourses, as well as methodological challenges and/or advantages with analyses combining objective language data and subjective experience data.

Dialektala möten i skolmiljö

2023-12-21T14:54:17+01:00

This article focuses on how students in two vocational upper secondary school programs talk about and speak in dialects in a geographical area where the dialect has long had a high cultural and social status. Two focus group discussions are analyzed to investigate both which perceptions of – and attitudes toward – dialects that are expressed and which dialectal features that the participants themselves actualize when in the focus group discussions. Based on a content analysis and a dialectal linguistic analysis, the article shows that the participants express definite and clear ideas and perceptions about dialects and dialectal language use, that the majority of them consider the dialect as their own and that they are proud of it. The article also shows that the students tend to position themselves by referring to their own variety of the dialect and to perceptions of ‘typical dialect speakers’. The results also show how the students use a large number of dialectal features during the two conversations.

Lektorstudentar og elevar på vidaregåande sine haldningar til dialekt, tospråklegheit og aksentprega norsk

2023-12-21T14:54:09+01:00

This article is a study of to what extent upcoming teachers, mainly in Norwegian, and upper secondary students agree or disagree on claims linked to how teachers and the school should act according to dialect, bilingualism and accented Norwegian. The claims are adopted from Lars Anders Kulbrandstad who carried out similar research among student teachers in 2007. Language attitudes as a topic is an important part of the competence objectives in the curriculum and therefore also something both teachers and students in upper secondary schools need to be aware of and have opinions about. The empirical material consists of replies from 308 respondents, 170 students from upper secondary and 138 upcoming teachers. The results show that both groups in general are positive towards these domains, but that upcoming teachers overall seem to be more positive both towards dialect, bilingualism and accented Norwegian compared to the pupils.

Sprogholdninger i center og periferi

2023-12-21T14:53:40+01:00

Artiklen præsenterer resultaterne af en undersøgelse af underbevidste sprogholdninger til lokale, regionale og københavnske stemmeprøver i en mindre by og et lokalt center i Sønderjylland og Nordjylland. Resultaterne er vidt forskellige. I Nordjylland er der ikke store forskelle mellem vurderingerne i center og periferi, her er sprogbrugen ikke vigtig for vurderingerne, til gengæld vurderes drengestemmer konsekvent mere positivt end pigestemmer. I Sønderjylland vurderes de lokale, dialekttalende stemmer positivt i den mindre by, imens de københavnske stemmer opvurderes i det lokale center. Resultaterne tolkes inden for rammerne af sociolinguistic change (Coupland 2009) og ses som en afspejling af forskelligartede samfundsudviklinger, der har medført forskellige grundlag for sproglig opmærksomhed og for brugen af lokal sprogbrug. Resultaterne gør det muligt at fremsætte hypoteser om, at regionale nordjyske træk formentlig vil blive brugt også i fremtiden, hvorimod sønderjysk dialekt brugt som umarkeret hverdagssprog formentlig ikke har nogen fremtid.

Grønlandske dialekter og retskrivningen

2023-12-21T14:53:44+01:00

I artiklen beskrives dialektale forskelle som er et resultat af migrationerne af Thulekulturen. Tre migrationer former dialekterne vestgrønlandsk, østgrønlandsk og nordgrønlandsk. Dialekterne imellem er der både leksikale og lydlige forskelle, hvor østgrønlandsk og nordgrønlandsk skiller sig meget mere ud end de vestgrønlandske dialekter. Centralvestgrønlandsk er basis for standardsproget og standardiseringen af sproget startede allerede i midten af 18-tallet, hvor det i dag bruges i det offentlige institutioner samt i skolerne, som undervisningssprog.