3. Fra bygd til by

Marita Melhus; Ann Ragnhild Broderstad

doi:10.7557/7.6457

Authors

Marita Melhus UiT Norgga árktalaš universitehta https://orcid.org/0000-0002-8535-868X
Ann Ragnhild Broderstad UiT Norgga árktalaš universitehta https://orcid.org/0000-0003-3843-6953

DOI:

https://doi.org/10.7557/7.6457

Abstract

Uddni årru birrusij gávtses juohkka låhkåsis Vuona viesádijs stádajn ja tjoahkkebájkijn. Edna sáme aj stádajn årru. Vájku la nav, de la ienemus oasse sáme varresvuoda dutkamis dagádum stádaj ålggolin. Diehtovádne urbána sámij varresvuoda ja iellemdile birra le duogátjin guoradallamij «Fra bygd til by» (Bájkes stádaj). «Fra bygd til by» la guovten oasen: akta registaranalijssa ja gatjálvissjiebmáguoradallam. Registaranalijssa tjadáduváj jagen 2011 aktisasjbarggon Senter for samisk helseforskning (Sáme varresvuodadutkama guovdásj, SSHF) ja Norsk institutt for by- og regionforskning (NIBR) gaskan. Ulmme lij gehtjadit gåktu 25 jahkebuolva 15-jagágij lidjin jåhtålam 23 sámevuona rabdaguovlo suohkanijs. Ållessjattugin ienep gå juohkka goalmát sijás årrun muhtem stádan. Ienep nissuna (39 %) gå ålmmå (33 %) lidjin stádajda jåhtålam. Finnmárko Gatjálvissjiebmáguoradallam tjadáduváj jagen 2014 vuona stádaj viesádij gaskan gudi lidjin bajássjaddam 23 sáme-dáttja rabdaguovlo suohkanijn. Sijá máná gudi lidjin badjel 18 jagága aj gåhtjoduvvin oassálastátjit. Danen li guoradallamin guokta sierra juohkusa: akta vuostasj buolva juogos ja nubbe nuppát buolva juogos. Vuostasj buolva juohkusis oassálasstin 2058 (34 %) sijájs gudi gåhtjoduvvin. Nuppát buolva juohkusis oassálasstin 1168 (19 %). Vásstedimprosænnta lij vuolemus nuoramusáj gaskan, ålmmåj gaskan ja smáv, nuorttalijvuona stádajn. Gålmadisoasse oassálasstijs diededin sij li sáme. Gatjálvissjiemán lidjin gatjálvisá tjerdalasj duogátja ja giela birra, varresvuoda, iellemvuoge, iellemdile, badjelgæhttjama, identitiehta, árbbedábálasj tjehpudagáj/russtima birra, bájkkáj ja kultuvrraj gullut, politihkalasj oassálasstema, vuojno sámegielaj gáktuj, manen la jåhtåm ja makkir sáme fálaldagá li mánájårruhijn ja skåvlåjn.

Downloads

Download data is not yet available.

Metrics

Metrics Loading ...

Author Biographies

Marita Melhus, UiT Norgga árktalaš universitehta

Marita Melhus la statistihkár ja barggá seniorinsjenierran Sáme varresvuodadutkama guovdátjin, UiT Vuona arktalasj universitiehtan. Sån vásstet SAMINOR ja Fra bygd til by dáhtábásaj åvdås ja viehket dutkijt statistihkalasj analijsaj ja programmierimijn. Marita la guojmmetjállen edna artihkkalijn ja rapårtåjn maj sisadno la Vuona biele sámij varresvuoda dille.

Ann Ragnhild Broderstad, UiT Norgga árktalaš universitehta

Skait Erna Anne-Ravdna, gástaduvvam Ann Ragnhild Broderstad, la dåktår ja sujna la dåktårgráda epidemiologijjan. Ann Ragnhild la sismedisijna ja varraskihpudagáj sierratjiehppe. Sån barggá uddni fágalasj jådediddjen Sáme varresvuodadutkama guovdátjin, Varresvuodadiedalasj fakultiehtan, UiT Vuona arktalasj universitiehtan. Duodden barggá oajvvedåktårin Nuortta-Vuona universitiehttaskihppijvieson, Harstad. Ann Ragnhild la guovte stuorra álmmukguoradallamij dutkamjådediddje, Varresvuohta- ja iellemdilleguoradallam SAMINOR ja Fra bygd til by. Barggá moatte rijkajgasskasasj dutkij siegen Sverigis, Ådå Zealandas, Australias, Canadas, Ruonáednamis/Danmárkos ja USA:as ja la læhkám sebrulasj Arctic Human Health Research Group Arktalasj ráde vuolen ájggudagán 2008–2018. Ann Ragnhild la oassen Healthy Choices jådediddje juohkusis, NFR-ruhtaduvvam prosjækta masi gulluji moadda stuorra álmmukguoradallama, daj gaskan aj SAMINOR.

References

Modig I. Dette er Norge 2020. Tall som forteller. Oslo: Statistisk sentralbyrå, 2020. [Tilgjengelig fra: https://www.ssb.no/befolkning/artikler-og-publikasjoner/_attachment/430969?_ts=1756a0b4970].

Pedersen P, Nyseth T. City-Saami: Same i byen eller bysame? Skandinaviske byer i et samisk perspektiv. Karasjok: Čálliidlágádus, 2015 (ISBN: 978-82-8263-181-5).

Lund E, Melhus M, Hansen KL, Nystad T, Broderstad AR, Selmer R, et al. Population based study of health and living conditions in areas with both Sami and Norwegian populations--the SAMINOR study. Int J Circumpolar Health 2007;66(2):113-28. https://doi.org/10.3402/ijch.v66i2.18241. DOI: https://doi.org/10.3402/ijch.v66i2.18241

Brustad M, Hansen KL, Broderstad AR, Hansen S, Melhus M. A population-based study on health and living conditions in areas with mixed Sami and Norwegian settlements - the SAMINOR 2 questionnaire study. Int J Circumpolar Health 2014;73:23147. https://doi.org/10.1177/1403494819845574. DOI: https://doi.org/10.3402/ijch.v73.23147

Broderstad AR, Hansen S, Melhus M. The second clinical survey of the population-based study on health and living conditions in regions with Sami and Norwegian populations - the SAMINOR 2 Clinical Survey: Performing indigenous health research in a multiethnic landscape. Scand J Public Health 2019:1403494819845574. https://doi.org/10.1177/140349481984557 DOI: https://doi.org/10.1177/1403494819845574

Sørlie K, Broderstad AR. Flytting til byer fra distriktsområder med samisk bosetting. Oslo: Norsk institutt for by- og regionforskning, 2011 (ISBN: 978-82-7071-912-9). https://hdl.handle.net/20.500.12199/5576

Broderstad A, Sørlie K. Bo- og flyttetrender i norsk-samiske kommuner gjennom 40 år i relasjon til sysselsetting. Samiske tall forteller 5, kommentert samisk statistikk 2012. Samiske tall forteller. 1/2012. Kautokeino: Samisk høgskole, 2012. [Tilgjengelig fra: https://www.regjeringen.no/contentassets/23ea877e01754aa1835abe963fa68f1e/samiske_tall_forteller_5.pdf].

Broderstad AR, Broderstad EG. Flytting og urbanisering: Sapmi i forandring. I: Nystø SR, Guhttor M, Pedersen S, redaktører. Sametinget 25 år. Karasjok: Sametinget, 2014 (ISBN: 978-82-91200-19-4).

Melhus M, Eliassen BM, Broderstad AR. From rural to urban living–migration from Sami core areas to cities in Norway. Study design and sample characteristics. Int J Circumpol Health. 2020;79(1):1794456. https://doi.org/10.1080/22423982.2020.1794456. DOI: https://doi.org/10.1080/22423982.2020.1794456

Krokstad S, Langhammer A, Hveem K, Holmen TL, Midthjell K, Stene TR, et al. Cohort Profile: the HUNT Study, Norway. Int J Epidemiol 2013;42(4):968-77. https://doi.org/10.1093/ije/dys095. DOI: https://doi.org/10.1093/ije/dys095

Galea S, Tracy M. Participation rates in epidemiologic studies. Ann Epidemiol 2007;17(9):643-53. https://doi.org/10.1016/j.annepidem.2007.03.013. DOI: https://doi.org/10.1016/j.annepidem.2007.03.013