Svalbarðs fundr

The Place Name Svalbard and Its Connotations in Medieval and Modern Literature and Cartography

Sammendrag

The paper analyses medieval forms of the name Svalbard as applied to the land “discovered” in 1194, suggests that this Arctic discovery could have been named after a farmstead in Iceland, and follows the story of the name by discussing its contexts in medieval and modern literature and on maps. However little information about Svalbard survived in the Icelandic annals, the Landnámabók, and related texts, it became part of competing visions of the Arctic, from the late medieval Samsons saga fagrathrough the adoption of Svalbard as the name of a new territory under Norwegian rule in 1925.

Forfatterbiografi

Leonid S. Chekin, AIRO-XXI Research Centre (Moscow)

Doctor of Geographical Sciences (the Russian Academy of Sciences), Leading Research Associate at the AIRO-XXI Research Centre (Moscow). Latest publications: An edition of notes about Russia by the Danish linguist Rasmus Rask (Moscow: Novoe literaturnoe obozrenie 2018) and “A Russian Discovery in the Arctic Ocean at the Time of Columbus”, Nordlit 39 (2017).

Referanser

[Adlerbeth, Jakob, signed as R. for “Rolf”, his name in Götiska förbundet]. 1813. “Om Biarmaland”. Iduna 4: 78–173.

[Adlerbeth, Jakob]. 1825. “Ueber das Biarmaland”. St. Petersburgische Zeitschrift 18 (4.2): 220–231.

Amorosi, Thomas. 1992. “Climate Impact and Human Response in Northeast Iceland: Archaeological Investigations at Svalbarð, 1986–1988”. In: Norse and Later Settlement and Subsistence in the North Atlantic, 103–138. Glasgow: University of Glasgow Department of Archaeology.

Arlov, Thor B. 1988. Svalbard 1596–1650 i historiografisk lys. Oslo: Norsk Polarinstitutt.

Arlov, Thor B. 2008. Svalbards historie, 2. reviderte utgave. 2. opplag. Trondheim: Tapir Akademisk Forlag.

Ármann Jakobsson. 2006. “Where Do the Giants Live?”. Arkiv för nordisk filologi 121: 101–112.

[Atlas Rossiiskoi]. 1745. Атласъ Россійской, состоящей изъ девятнадцати спеціальныхъ картъ, представляющихъ Всероссійскую Имперію съ пограничными землями. Въ Санктпетербургѣ: Императорская Академія наук.

Berg, Roald. 2013. “From ‘Spitsbergen’ to ‘Svalbard’. Norwegianization in Norway and in the ‘Norwegian Sea’, 1820–1925”. Acta Borealia 30 (2): 154–173. https://doi.org/10.1080/08003831.2013.843322

Bjørnbo, Axel Anthon. 1909. “Adam af Bremens Nordensopfattelse”. Aarbøger for nordisk Oldkyndlighed og Historie 1909: 120–244.

Bowen, Emanuel. 1747. A Complete System of Geography. Being a description of all the countries, islands, cities, chief towns, harbours, lakes, and rivers, mountains, mines, etc., of the known world. London: Innys a.o.

Burger Jr., C.P. 1928. “Een Werk van Willem Barents teruggevonden. Met twee facsimiles”. Het Boek. Tweede reeks van het Tijdschrift voor Boek- en Bibliotheekwezen 17 (8): 225–240.

[Chekin]. 2011. Чекин, Л.С., “Расмус Раск и становление российской скандинавистики”. In: Висы дружбы: Сборник статей в честь Т.Н. Джаксон, под ред. Н.Ю. Гвоздецкой, И.Г. Коноваловой, Е.А. Мельниковой, А.В. Подосинова, 461–472. Москва: Университет Дмитрия Пожарского.

Chronica Magistri Rogeri de Houedene. 1870. Ed. by William Stubbs, vol. 3. Rerum Britannicarum Medii Aevi Scriptores, 51. London: Longman; Trübner.

[Derzhavin]. 2016. Державин, В.Л., “Свальбард в картографии Гренландии XVI-XVIII вв.”. Российская археология (4): 151–161.

Diplomatarium Islandicum. 1893: Íslenzkt Fornbréfasafn, sem hefir inni að halda bréf og gjörninga, dóma og máldaga, og aðrar skrár, er snerta Ísland ea íslenzka men. 2. b. Kaupmannahöfn: Möller & Thomsen.

Drivenes, Einar-Arne. 2012. “Svalbardforskning og svalbardpolitikk 1870-1925: Forskere som politiske aktører”. Nordlit 29: 47–57. https://doi.org/10.7557/13.2300

Drobin, Ulf och Marja-Liisa Keinänen Frey. 2001. “Vereiden olmai och Sampo”. In: Festschrift für Anders Hultgârd, 136–169. Ergänzungsbände zum Reallexikon der Germanischen Altertumskunde 31. Berlin; New York: De Gruyter.

Egede, Hans. 1741. Det gamle Grønlands Nye Perlustration, eller Naturel-Historie. Kjøbenhavn: Groth.

Egede, Hans. 1818. A Description of Greenland. A New Edition. London: Allman.

Egede, Paul. 1788. Efterretninger om Grønland, uddragne af en Journal holden fra 1721 til 1788. Kiøbenhavn: Schrøder.

Egeler, Matthias. 2015. Avalon, 66° Nord: Zu Frühgeschichte und Rezeption eines Mythos. Ergänzungsbände zum Reallexikon der Germanischen Altertumskunde 95. Berlin; Boston: De Gruyter. https://doi.org/10.1515/9783110448726

Eiríkur Þormóðsson. 1972. “Byggð í Þistilfirði (með tveimur línnritum og einu korti)”. Saga 10: 92–133.

Finnur Jónsson. 1908. “Tilnavne i den islandske Oldlitteratur”. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1907: 161–381.

Finnur Jónsson. 1926. “Svalbarde”. Geografisk Tidsskrift 29: 80–90.

Fritzner, Johan. 1973. Ordbog over Det gamle norske Sprog, omarbeidet, forøget og forbedret udgave. Første bind A–Hj. Oslo, Bergen, Tromsø: Universitetsverlaget.

Gautier Dalché, Patrick. 2009. La Géographie de Ptolémée en Occident (IVe-XVIe siècle). Terrarum Orbis. Histoire des représentations de l’espace: textes, images 9. Turnhout: Brepols.

Geete, K.R. 1907. “Disputation”. Nordisk familjebok. Konversationslexikon och realencyklopedi, ny uppl. 6: 515–517.

“Gesta regis Ricardi”. 1867. In: Gesta Regis Henrici Secundi Benedicti Abbatis. The Chronicle of the Reigns of Henry II. and Richard I., A.D. 1169–1192; known commonly under the name of Benedict of Peterborough, ed. by William Stubbs 2: 72–252. Rerum Britannicarum Medii Aevi Scriptores 49. London: Longmans, Green, Reader, and Dyer.

Gordon, E.V. 1927. An Introduction to Old Norse. Oxford: Clarendon.

Guðmundar sögur biskups. I. 1983: Aevi Guðmundar biskups, Guðmundar saga A, Stefán Karlsson bjó til prentunar. Editiones Arnamagnæanæ. B 6.I. Kaupmannahöfn: Reitzel.

Halldór Hermannsson. 1924. Jón Guðmundsson and his Natural History of Iceland. Islandica 15. Ithaca, New York: Cornell University Library.

Halldór Hermannsson. 1926. Two Cartographers. Guðbrandur Thorláksson and Thórður Thorláksson. Islandica 17. Ithaca, New York: Cornell University Library.

Hannes Þorsteinsson. 1923. “Rannsókn og leiðréttingar á nokkrum bæjanöfnum á Íslandi”. Árbók Hins íslenzka fornleifafélags 37: 1–96.

Haraldur Sigurðsson. 1978. Kortasaga Íslands frá lokum 16. aldar til 1848. Reykjavík: Bókaútgáfa Menningarsjóds og Þjóðvinafélagsins.

Hennig, Richard. 1950. Terrae incognitae. B. 2: 200–1200 n. Chr. Zweite Aufl. Leiden: Brill.

Historia Norwegie. 2003. Ed. by Inger Ekrem and Lars Boje Mortensen, transl. by Peter Fisher. Copenhagen: University of Copenhagen Museum Tusculanum Press.

[Hødnebø]. 1972. Ordbog over Det gamle norske Sprog af Dr. Johan Fritzner, Rettelser og tillegg ved Finn Hødnebø. Fjerde bind A–Q. Bergen: Norges almenvitenskaplige forskningsråd.

Holm, Gustav. 1926. “De islandske Kursforskrifters Svalbarde”. Geografisk Tidsskrift 29: 3–19.

Isachsen, G[unnerius Ingvald]. 1907. “Om opdagelsen af Svalbard”. Det Norske Geografiske Selskabs aarbok 18: 1–19.

Islandske annaler indtil 1578. 1888. Utg. ved Gustav Storm. Christiania: Grøndahl & Søn.

Ívar Bárðarson (Ivar Bårdssön). 1930. Det gamle Grønlands beskrivelse, utg. efter håndskrifterne af Finnur Jónsson. København: Levin & Munksgaard.

Íslendingabók. Landnámabók. 1968. Jakob Benediktsson gaf út. 2 hl. Íslenzk fornrit 1. Reykjavík: Hið íslenzka fornritafélag.

Jakob Benediktsson. 1993. “Landnámabók”. In: Medieval Scandinavia. An Encyclopedia, 373-374. New York; London: Garland.

[Kålund, Kristian]. 1900. Katalog over de oldnorsk-islandske håndskrifter i det store kongelige bibliotek og i universitetsbiblioteket (udenfor den Arnamagnæanske samling) samt den Arnamagnæanske samlings tilvækst 1894–99. København: Gyldendal.

Keilhau, B.M. 1831. Reise i Öst- og Vest-Finmanken samt til Beeren-Eiland og Spitsbergen, i Aarene 1827 og 1828. Christiania: Krohn.

Kejlbo, Ib Rønne. 1974. “Nova Delineatio Grønlandiæ Antiqvæ. Et hidtil ukendt Hans Egede kort erhvervet til Det kongelige Biblioteks kortsamling”. Fund og Forskning 21: 47–70.

Krawczyk, A. 1987. “Zagadnienie normańskiego Svalbardu”. In: XIV Sympozjum Polarne. Aktualne problemy badawcze w Arktyce i Antarktyce 1987, 223–228. Lublin: Uniwersytet Marii Curie-Skłodowskiej.

Kålund, Kr. 1900. Katalog over de oldnorsk-islandske håndskrifter. København: Gyldendal.

Lid, Nils. 1942. “Ultima Thule”. In: Serta Eitremiana. Opuscula philologica S. Eitrem septuagenario XXVIII. Dec. MCMXLII oblata, 51–55. Osloae: Brøgger. [Repr. in: Nils Lid, Trolldom. Nordiske studier, 160–164. Oslo: Cammermeyer 1950].

Lid, Nils. 1943. “Kring Kalevala-miljøet”. Syn og Segn 49: 289–298 [Repr. in: Nils Lid, Trolldom. Nordiske studier, 165–179. Oslo: Cammermeyer 1950].

Lind, E.H. 1920–21. Norsk-isländska personbinamn från medeltiden. Uppsala: Lindequist; Almqvist & Wiksell.

Ljósvetninga saga með þáttum. Reykdæla saga ok Víga-Skútu. Hreiðars þáttr. 1940. Björn Sigfússon gaf út. Íslenzk fornrit 10. Reykjavík: Hið íslenzka fornritafélag.

[Magnusen, Finn og C.C. Rafn]. 1845. “Uddrag af Middelalderens islandske Annaler, vedkommende Grönlands Historie” og “Middelalderens geographiske Optegnelser om Grönland og dets Omgivelser”. In: Grönlands historiske Mindesmærker 3: 1–65, 209–441. Kjøbenhavn: Müller.

[Melnikova]. 1986. Мельникова, Елена Александровна, Древнескандинавские географические сочинения. Москва: «Наука».

Monumenta historica Norvegiæ. Latinske kildeskrifter til Norges historie i middelalderen. 1880. Udg. ved Gustav Storm. Kristiania: Brøgger.

Murdoch, Brian and Malcolm Read. 2004. “Introduction”. In: Early Germanic Literature and Culture, edited by Brian Murdoch and Malcolm Read, 1–24. Rochester, NY: Camden House.

Nansen, Fridtjof. 1911. Nord i tåkeheimen: Utforskningen av jordens nordlige strøk i tidlige tider. Kristiania: Dybwad.

Neikter, Jacob Fredrik (præses). 1794. Observationes historico geographicæ de terris ad Mare Album, quæ in sagis Islandorum memorantur … pro gradu p.p. Johannes Wilh. Carlström, Ostrogothus. Upsaliæ: Edman.

Neikter, Jacob Fredrik (præses). 1802. Observationum historico-geographicarum particula, quam ... publico examini defert Laur. Dan. Hammarén, Wermelandus. Upsaliæ: Edman.

Nørlund, N.E. 1944. Islands kortlægning. En historisk fremstilling. Geodætisk instituts publikationer 7. København: Munksgaard.

Óláfs saga Tryggvasonar en mesta. 1958. Utg. af Ólafur Halldórsson. Editiones Arnamagnæanæ. A 1. København: Munksgaard.

Ólafur Halldórsson. 1993. “Óláfs saga Tryggvasonar”. In: Medieval Scandinavia. An Encyclopedia, 448–449. New York; London: Garland.

Orkneyinga saga. 1965. Finnbogi Guðmundsson gaf út. Íslenzk fornrit 34. Reykjavík: Hið íslenzka fornritafélag.

The Place Names of Svalbard. 2003. Rapportserie 122. Tromsø: Norwegian Polar Institute.

[Postnikov]. 1989. Постников, Алексей Владимирович, Развитие крупномасштабной картографии в России. Москва: Наука.

[Rafn, C.C.]. 1845. “Udsigt over Grönlands gamle Geographie”. In: Grönlands historiske Mindesmærker 3: 845–886. Kjøbenhavn: Müller.

Reilly, Franz Johan Jozeph von. 1789. Schauplatz der fünf Theile der Welt 1. Wien: Gestochen von Ignaz Albrecht.

Sædís Gunnarsdóttir. 2005. Fornleifar í Svalbarðsstrandarhreppi. Reykjavík: Fornleifastofnun Íslands.

Samsons saga fagra. 1953. Ed. by John Wilson. Samfund til udgivelse af gammel nordisk litteratur 65. Copenhagen: Jørgensen.

Schøning, Gerhard. 1751. Forsøg til de Nordiske Landes, Særdeles Norges, Gamle Geographie. Kiøbenhavn: Glasing.

Seaver, Kirsten A. 2010. The Last Vikings: The Epic Story of the Great Norse Voyagers. London and New York: Tauris.

Siikala, Anna-Leena. 1999. “Das Reich Pohjola der kalevalischen Dichtung im Licht der Sagas”. In: Die Aktualität der Saga: Festschrift für Hans Schottmann, hrsg. von Stig Toftgaard Andersen, 201–214. Berlin; New York: De Gruyter. https://doi.org/10.1515/9783110804904.201

Simek, Rudolf. 1986. “Elusive Elysia or Which Way to Glæsisvellir? On the Geography of the North in Icelandic Legendary Fiction”. In: Sagnaskemmtun: Studies in Honour of Hermann Pálsson on his 65th birthday, 26th May 1986, ed. by Rudolf Simek, Jónas Kristjánsson, and Hans Bekker-Nielsen, 247–275. Wien: Böhlau.

Simek, Rudolf. 1990. Altnordische Kosmographie: Studien und Quellen zu Weltbild und Weltbeschreibung in Norwegen und Island vom 12. bis zum 14. Jahrhundert. Ergänzungsbände zum Reallexikon der Germanischen Altertumskunde 4. Berlin; New York: De Gruyter. https://doi.org/10.1515/9783110887570

Simek, Rudolf. 2016. Vinland! Wie die Wikinger Amerika entdeckten. München: Beck. https://doi.org/10.17104/9783406697210

[Skúli Þórðarson Thorlacius]. 1808. “En nordisk Helt fra det 10de Aarhundrede, Thorgils, kaldet Orrabeens-Stifsöns, Historie”, oversat af det gamle Skandinaviske, med en Indledning, af Professor B. Thorlacius (De tilføjede större Anmærkninger ere af Justitsraad S. Thorlacius). Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter 4: 194–336.

[Starkov]. 1998. Старков, Вадим Федорович, Очерки истории освоения Арктики. Том 1. Шпицберген. Москва: Научный мир.

Stefán Einarsson. 1928. Review of An Introduction to Old Norse, by E.V. Gordon. Modern Language Notes 43: 542–545. https://doi.org/10.2307/2914418

Steinmetz, Donald. 2006. “Gender Shifts in Germanic and Slavic: Semantic Motivation for Neuter?”. Lingua 116: 1418–1440. https://doi.org/10.1016/j.lingua.2004.06.014

Stere, William. 1906. “A Treatise of Iver Boty a Gronlander”. In: Samuel Purchas, Hakluytus posthumus or Purchas His Pilgrimes: Contayning a History of the World in Sea Voyages and Lande Travells by Englishmen and others 13: 163–171. Glasgow: MacLehose; New York: Macmillan.

Storm, Gustav. 1890. “Ginnungagap i Mythologien og i Geografien”. Arkiv for Nordisk Filologi 6 (Ny Följd 2): 340–350.

Storm, Gustav. 1893. “Columbus på Island og vore forfædres opdagelser i det nordvestlige Atlanterhav”. Det Norske Geografiske Selskabs årbok 4: 67–85.

Sturlunga saga. Árna saga biskups. Hrafns saga Sveinbjarnarsonar hin sérstaka. 2010. Ritstjóri Örnólfur Thorsson. Reykjavík: Mál og menning.

Sturtevant, Albert Morey. 1952. “Etymological Comments upon Certain Old Norse Proper Names in the Eddas”. PMLA 67 (7): 1145–1162. https://doi.org/10.2307/459964

Symbolæ ad geographiam medii ævi, ex monumentis Islandicis. 1821. Ed. Ericus Christianus Werlauff. Hauniæ: Gyldendal.

Symbolæ ad historiam antiquiorem rerum Norvegicarum. 1850. Ed. P.A. Munch. Christianiæ: Werner.

Þórhallur Vilmundarson. 1991. “Formáli”. In: Harðar saga, Þórhallur Vilmundarson og Bjarni Vilhjálmsson gáfu út, v–ccxxviii. Íslenzk fornrit 13. Reykjavík: Hið íslenzka fornritafélag.

[Þormóður Torfason]. 1706. Gronlandia antiqva, seu Veteris Gronlandiæ descriptio, … Authore Thormodo Torfæo. Havniæ: Ex Typographéo Regiæ Majestatis et Universitatis.

Tornøe, J. Kr. 1944. Lysstreif over Noregsveldets historie. Norges Svalbard- og Ishavs-undersøkelser. Meddelelser 56. Oslo: Dybwad.

Trosterud, Trond. 2006. “Gender Assignment in Old Norse”. Lingua 116: 1441–1463. https://doi.org/10.1016/j.lingua.2004.06.015

Zwei Rittersagas. Die Saga vom Mantel und die Saga vom schönen Samson. Möttuls saga und Samsons saga fagra. 1982. Aus dem Altnordischen übersetzt und mit einer Einleitung versehen von Rudolf Simek. Fabulae mediaevales 2. Wien: Braumüller.

Publisert
2020-02-01
Hvordan referere
Chekin, Leonid S. 2020. «Svalbarðs Fundr». Nordlit, nr. 45 (februar):18–38. https://doi.org/10.7557/13.5025.
Seksjon
Artikler