Uafgørlighedsdidaktik i litteraturundervisningen

Martin Blok Johansen

doi:10.7557/13.6330

Forfattere

Martin Blok Johansen VIA University College

DOI:

https://doi.org/10.7557/13.6330

Emneord (Nøkkelord):

uafgørligheder, litteraturundervisning, didaktik, friktionalitet, Derrida

Sammendrag

Med afsæt i to praksisbilleder analyseres og diskuteres potentialet i uafgørligheder, når de optræder i skolens litteraturundervisning. Det gøres gennem et fokus på uafgørligheder i spændingsfeltet mellem teksten, eleverne og læreren. Til det formål udarbejdes en didaktisk tretrinsraket, der indeholder uafgørligheders ontologi, uafgørligheders typologi og uafgørligheders modus – altså hvad er uafgørligheder, hvordan kan de inddeles, og hvordan kan de gøres? Formålet er at nærme sig konstruktionen af en egentlig uafgørlighedsdiaktik, hvor pointen er, at hvis potentialet i uafgørligheder skal forløses, så skal alle klasserummets aktanter være indstillet på det: Teksten skal indeholde uafgørligheder, læreren skal turde bruge dem, og eleverne skal have en modtagelighed overfor dem.

Referanser

Blau, S.D. (2003). The Literature Workshop. Portsmouth: Heinemann.

Brooks, P. (1992). Reading for the Plot. Cambridge, MA: Harvard University Press.

Daugaard, L.M. & Johansen, M.B. (2012). «Tosprogede børns møde med metafiktion i en postmoderne billedbog». BLFT – Nordic Journal Of ChildLit Aesthetics, 3(1): 1-14. DOI: https://doi.org/10.3402/blft.v3i0.18078

Deleuze, G. & Guattari, F. (2005). Tusind plateauer. København: Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler.

Derrida, J. (1992). Deconstruction and the Possibility of Justice. New York: Routledge.

Derrida, J. (1995). The Gift of Death. Chicago: University of Chicago Press.

Derrida, J. (1997). Of Grammatology. Baltimore: The Johns Hopkins University Press.

Derrida, J. (1998). Limited Inc. Evanston: Northwestern University Press.

Derrida, J. (2000). «Demeure – Fiction and Testimony». I: E. Rottenberg (red.), The Instant of My Death (s. 15-51). Stanford: Stanford University Press.

Enquist, P.O. (2014). Kapten Nemos bibliotek. Stockholm: Norstedts Förlag.

Hargreaves, A. (2000). Nye lærere, nye tider. Aarhus: Klim.

Hiim, H. & Hippe, E. (2003). Undervisningsplanlægning for faglærere. København: Gyldendals Lærerbibliotek.

Jameson, F. (1985). «Post-modernismen og den sene kapitalismes kulturelle logik». Kultur & Klasse, 51(3): 82-104. https://doi.org/10.7146/kok.v13i51.21550

Johansen, M.B. (2015). «Jeg har forstået den sådan, at den ikke skal forstås» – når 6.A. læser Franz Kafka. Acta Didactica, 9(1): 1-20. DOI: http://dx.doi.org/10.5617/adno.1391

Johansen, M.B. (2017). «Ny viden begynder med forhindringer». Kognition & Pædagogik, 27(106): 8-19.

Johansen, M.B. (2019). Litteratur og dannelse – at lade sig berige af noget andet end sig selv. Kø-benhavn: Akademisk.

Kant, I. (1926). Kritik der Reinen Vernunft. Leipzig: Verlag von Felix Meiner.

Land, R. (2015). «Facilitating the academy through threshold concepts and troublesome knowledge». In E. Westergaard & J. S. Wiewiura (Eds.), On the Facilitation of the Academy (pp. 17-29). Rotterdam: Sense Publishers. https://doi.org/10.1007/978-94-6209-974-6_2

Lucy, N. (2004). A Derrida Dictionary. Oxford: Blackwell. https://doi.org/10.1002/9780470775752

Madsen, U.A. (2018). Baudrillard og pædagogik. København: Hans Reitzels Forlag.

Nuthall, G. (2002). «The Cultural Myths and the Realities of Teaching and Learning». New Zea-land Annual Review of Education, 11: 5-30. https://doi.org/10.26686/nzaroe.v0i11.1414

Sønsthagen, K. (2007). Billedromaner i brug. København: Dansklærerforeningens Forlag.